Kendelse om overskridelse af frist for erstatningskrav

Sagen omhandlede en kendelse fra Glostrup Ret, som Anklagemyndigheden havde kæret til Østre Landsret. Anklagemyndigheden påstod, at Erstatningssøgendes erstatningskrav skulle afvises, mens Erstatningssøgende påstod stadfæstelse af byrettens kendelse.

Sagens Baggrund

Frifindelse og Vejledning

Erstatningssøgende blev frifundet den 2. april 2008. Efter frifindelsen drøftede hans advokat, Lene Østerberg, muligheden for erstatning og afkortning af straffen med ham. Erstatningssøgende udtrykte et ønske om afkortning i straffen frem for erstatning. Advokaten vejledte ham om at anmode om afkortning, når han modtog strafberegningen, men undlod at informere ham om den to måneders frist for at søge erstatning.

Landsrettens Behandling

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden kærede Glostrup Rets kendelse af 8. januar 2010 med påstand om, at Erstatningssøgendes erstatningskrav skulle afvises, da det ikke var fremsat rettidigt.

Erstatningssøgendes Påstand

Erstatningssøgende påstod stadfæstelse af byrettens kendelse, som havde fundet overskridelsen af fristen undskyldelig.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at fristen for fremsættelse af erstatningskravet skulle regnes fra den 2. april 2008, og at kravet derfor ikke var fremsat rettidigt. Det blev dog bemærket, at Erstatningssøgende blev vejledt om muligheden for afkortning i straffen, men hverken anklageren eller forsvareren vejledte ham om den to måneders frist for at søge erstatning. Landsretten fandt, at anklageren ikke havde pligt til at vejlede om fristen, da Erstatningssøgende var bistået af en forsvarer. Det blev endvidere fundet tvivlsomt, om forsvareren burde have vejledt om fristen, da Erstatningssøgende alene ønskede afkortning i straffen. På denne baggrund tiltrådte landsretten, at Erstatningssøgendes overskridelse af fristen var undskyldelig.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvilket betød, at Erstatningssøgendes overskridelse af fristen for at fremsætte erstatningskrav blev anset for undskyldelig i henhold til Retsplejeloven § 1018 e, stk. 2. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten. Afgørelsen blev berigtiget i medfør af Retsplejeloven § 221, stk. 1 med domsmænd.