Sag om vandskade og tabsbegrænsningspligt: Topdanmark Forsikring A/S

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over størrelsen af den erstatning, som Topdanmark Forsikring A/S har udbetalt for en vandskade på diverse indbogenstande dækket af en topseniorforsikring.

Sagens omstændigheder

• Den 27. maj 1993 konstaterede forsikringstageren en vandskade i sit kælderrum, hvor diverse ejendele var opbevaret.
• Ejerforeningen havde opsat en besked om et sprunget vandrør i gaden og igangsat undersøgelser.
• Forsikringstageren foretog sig intet for at begrænse skaden og rejste på ferie.
• Skaden blev anmeldt til Topdanmark den 24. juni 1993, og en besigtigelse fandt sted den 30. juli 1993.
• Ved besigtigelsen var alle effekter i kælderen totalt ødelagt af mug og vand.

Parternes påstande og argumenter

• Klageren (forsikringstageren) kræver yderligere 18.805 kr. i erstatning, idet han hævder at have reddet, hvad der kunne reddes umiddelbart efter opdagelsen af vandskaden.
• Selskabet (Topdanmark) har reduceret erstatningen til 10.000 kr. med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 52 om tabsbegrænsningspligt. Selskabet argumenterer for, at forsikringstageren groft uagtsomt har tilsidesat sin pligt til at afværge eller begrænse skaden.
• Topdanmark anfører, at forsikringstageren burde have fjernet effekterne fra kælderen straks efter konstateringen af vandskaden. Selskabet mener, at de 10.000 kr. dækker den skade, der ville være opstået, hvis forsikringstageren havde handlet rettidigt.

Relevante bestemmelser

• Forsikringsaftalelovens § 52 pålægger den sikrede en pligt til efter evne at afværge eller begrænse skaden, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt.
• Forsikringsbetingelserne pålægger ligeledes den sikrede at afværge eller begrænse skaden så vidt muligt.

Nævnet fandt, at klageren havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke straks at fjerne de omhandlede genstande fra kælderrummet efter skadens konstatering. Da denne forsømmelse kunne tilregnes klageren som groft uagtsom, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde reduceret erstatningens størrelse.

Når der henses til arten af de vandskadede genstande, fandt nævnet det antageliggjort, at selskabet ved at betale 10.000 kr. havde ydet klageren den erstatning, han ville have haft krav på, såfremt han havde truffet de omtalte redningsforanstaltninger. Dette var dog ikke ensbetydende med, at en egentlig bevisførelse med en domstol ikke ville kunne føre til et andet resultat.

Med dette forbehold blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.