Afgørelse om overvåget samvær mellem barn og far

Sagen angår en samværstvist mellem tidligere samlevende forældre til et barn født i 2019. Faderen ønskede dagsamvær med barnet hver tirsdag, torsdag og søndag, mens moderen modsatte sig ethvert samvær.

Baggrund for konflikten

Forældrene ophævede samlivet i maj 2020, og faderen havde kun haft sporadisk samvær med barnet siden august 2020. Moderen havde hørt fra faderens tidligere kæreste, at han var sigtet for vold mod denne, mens hun var gravid. Derudover havde moderen hørt rygter om, at faderen fortsat skulle drikke og tage stoffer.

Familieretshusets involvering

Familieretshuset havde forsøgt at etablere overvåget samvær som en aftale mellem forældrene, men moderen trak sig fra aftalen i februar 2021, da hun ønskede at klage over afgørelsen. Familieretshuset oplyste, at der ikke var truffet nogen formel afgørelse om overvåget samvær - det var blot en aftale mellem parterne.

Parternes holdninger

Faderen forklarede, at han fortsat boede samme sted og arbejdede som tidligere. Han havde forsøgt at få kontakt med moderen uden held og var villig til at acceptere enhver form for samvær. Han benægtede at have problemer med stoffer eller alkohol.

Moderen udtrykte bekymring for faderens evne til at tage vare på barnet og mente, at hans ønske om samvær mere handlede om en magtkamp end om barnets bedste. Hun ønskede ikke nogen form for samvær, hverken almindeligt eller overvåget.

Barnets trivsel

Både kommunale udtalelser og institutionens vurdering viste, at barnet var i god udvikling og trivedes alderssvarende. Barnet spurgte ikke til sin far, og moderen nævnte ikke faderen over for barnet for ikke at give falske forhåbninger.

Østre Landsret ændrede familierettens afgørelse og fastsatte overvåget samvær mellem faderen og barnet.

Rettens begrundelse

Landsretten lagde vægt på Forældreansvarslovens § 19, stk. 1, som fastslår, at barnets forbindelse med begge forældre skal søges bevaret gennem samvær. Bestemmelsen bygger på princippet om, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge forældre, jf. lovens § 4.

Retten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, selvom der var oplysninger om parternes konfliktniveau. Da barnet var i god udvikling og trivedes, og da faderen ikke havde haft samvær siden juli 2021, vurderede retten, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne føre til, at det ville være bedst for barnet ikke at have kontakt med sin far.

Overvåget samvær som løsning

Landsretten besluttede at fastsætte midlertidigt overvåget samvær efter Forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4. Formålet var at genetablere samværet under trygge rammer og samtidig skabe grundlag for at vurdere, om der senere kunne etableres almindeligt samvær.

Konkret afgørelse

Barnet skulle have overvåget samvær med faderen i Familieretshuset hver anden uge, i alt 10 gange:

• De første 4 samvær: 1 times varighed
• De sidste 6 samvær: 1,5 times varighed

Efter de 10 samvær skulle overvågeren afgive rapport til familieretten om forløbet, hvorefter familieretten skulle fortsætte behandlingen af sagen og træffe endelig afgørelse om fremtidigt samvær.