Højesteret stadfæster fogedrettens kompetence i sag om tvangsfuldbyrdelse af udlæg

Denne sag omhandler spørgsmålet om værneting for tvangsfuldbyrdelse af en dom, der pålægger aflysning af et udlæg, samt hvorvidt et brev kan anses for et gyldigt kæreskrift.

Baggrund for Sagen

Ved dom af 12. november 2020 traf Retten i Roskilde afgørelse om, at Indkærede skulle aflyse et udlæg på 1.118.420 kr., som var tinglyst den 17. august 2009 på Kærendes ejendom. Da dommen blev endelig, indsendte Kærende en anmodning til Fogedretten i Roskilde om fuldbyrdelse af dommen.

Værnetingsspørgsmålet

Spørgsmålet om værneting opstod, da Indkærede er bosiddende i Schweiz. Fogedretten i Roskilde sendte Kærendes anmodning om tvangsfuldbyrdelse til Retten på Frederiksberg med henblik på udenlandsforkyndelse. Fogedretten meddelte samtidig parterne, at den anså sig for rette værneting for kravet om fuldbyrdelse af dommen, idet genstanden for fuldbyrdelsen – den faste ejendom – befandt sig i Roskilde retskreds, jf. Retsplejeloven § 487, stk. 1, nr. 4. Fogedretten henviste desuden til Retsplejeloven § 501, stk. 2, om at indsigelser mod dommens rigtighed ikke kan gøres gældende under tvangsfuldbyrdelsen, og Retsplejeloven § 530, der giver fogedretten mulighed for at foretage handlingen med samme virkning, som hvis debitor selv havde gjort det.

Fogedrettens Kendelse

Den 2. marts 2022 afsagde Fogedretten i Roskilde kendelse, hvoraf det fremgik, at Indkærede var tilpligtet at aflyse udlægget, da hun ikke havde indleveret svarskrift til civilretten inden for den fastsatte frist. Retten lagde også til grund, at Indkæredes ansøgning om genoptagelse af sagen var blevet afvist af civilretten af samme årsag. Fogedretten bestemte, at udlægget skulle kvitteres aflyst i tingbogen, og at statskassen skulle betale sagsomkostninger til Kærende.

Kæremål til Landsretten

Indkæredes advokat fremsendte den 10. marts 2022 et brev til fogedretten, hvori det blev oplyst, at klienten ønskede at kære fogedrettens kendelse, jf. Retsplejeloven § 586. Advokaten anmodede principalt om, at kæremålet blev tillagt opsættende virkning, jf. Retsplejeloven § 481, og subsidiært om udsættelse af fogedforretningen, jf. Retsplejeloven § 502, stk. 1, nr. 3.

Kærende nedlagde påstand om, at landsretten skulle afvise kæremålet, idet brevet af 10. marts 2022 ikke opfyldte kravene til et kæreskrift, da det hverken angav en påstand eller de grunde, kæren støttedes på. Kærende henviste til, at Indkærede var repræsenteret af en beskikket advokat og havde haft rigelig tid til at udarbejde et egentligt kæreskrift.

Indkærede fastholdt, at brevet af 10. marts 2022 opfyldte kravene til et kæreskrift, og at påstand og anbringender fremgik af sagens øvrige omstændigheder. Det blev anført, at fogedretten selv havde opfattet brevet som en kæreanmodning og tillagt kæren opsættende virkning.

Landsrettens Kendelse

Landsretten afsagde den 1. juni 2022 kendelse. Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise kæresagen, da brevet af 10. marts 2022 sammenholdt med rettidig betaling af kæreafgiften var tilstrækkeligt. Landsretten fandt dog, at der ikke var værneting efter Retsplejeloven § 487, stk. 1, nr. 4, da bestemmelsen ikke omhandler den foreliggende situation, hvor fogedretten anmodes om at underskrive et dokument på vegne af Indkærede. Landsretten afviste derfor anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejeloven § 489, stk. 1.

Kærende ankede herefter landsrettens kendelse til Højesteret.

Højesterets Vurdering af Kæremålet

Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering af, at Indkæredes brev af 10. marts 2022, sammenholdt med den rettidige betaling af kæreafgiften, opfyldte kravene til et kæreskrift. Landsretten havde derfor med rette undladt at afvise kæremålet.

Højesterets Vurdering af Værneting

Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om der i medfør af Retsplejeloven § 487, stk. 1, nr. 4, var værneting for sagen ved Fogedretten i Roskilde.

Bestemmelsen i Retsplejeloven § 487, stk. 1, nr. 4, fastslår, at en anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan fremsættes over for den fogedret, hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav findes. Højesteret fortolkede denne bestemmelse således, at den omhandler sager efter retsplejelovens kapitel 48 om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, herunder sager om aflysning af udlæg.

Da den dom af 12. november 2020, som sagen omhandlede, vedrørte et udlæg tinglyst på en fast ejendom beliggende i Roskilde retskreds, fandt Højesteret, at "genstanden for fuldbyrdelsen" i denne situation var den faste ejendom. Kærende kunne derfor med rette vælge den retskreds, hvor ejendommen var beliggende, som værneting.

Afgørelse

Højesteret stadfæstede fogedrettens kendelse, hvilket indebærer, at Fogedretten i Roskilde er rette værneting for tvangsfuldbyrdelsen af dommen af 12. november 2020.

Sagsomkostninger

Indkærede blev pålagt at betale 12.500 kr. i kæreomkostninger for landsret og Højesteret til Kærende. Beløbet skal betales inden 14 dage efter Højesterets kendelses afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.

Kæreafgiften tilbagebetales.