Sag om hjemvisning til Rigsadvokaten efter afvist klage grundet overskredet klagefrist

Sagens Baggrund

Sagen omhandler et erstatningskrav fra Erstatningssøgende i anledning af en strafferetlig forfølgning, der blev behandlet efter retsplejelovens kapitel 93a. Erstatningssøgende havde været frihedsberøvet fra den 22. juli 2009 til den 18. august 2009, sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2. Påtalen blev opgivet den 29. september 2009, da videre forfølgning ikke forventedes at føre til en domfældelse.

Erstatningskravet, der beløb sig til 77.936 kr., omfattede erstatning for frihedsberøvelse/varetægtsfængsling, psykologbehandlinger og tab af arbejde.

Sagens Forløb

• Statsadvokatens Afgørelse: Den 15. januar 2010 traf Statsadvokaten for Nord- og Østjylland afgørelse om ikke at imødekomme erstatningskravet. Afgørelsen blev begrundet med, at der var udvist egen skyld, jf. Retsplejeloven § 1018a, stk. 3.
• Rigsadvokatens Afgørelse: Statsadvokatens afgørelse blev påklaget til Rigsadvokaten den 3. marts 2010. Rigsadvokaten afviste den 3. maj 2010 at behandle klagen, da den var fremsat for sent.
• Indbringelse for Retten: Rigsadvokatens afgørelse blev begæret indbragt for retten den 14. maj 2010 og indbragt den 21. juli 2010 i medfør af Retsplejeloven § 1018f, stk. 1.

Parternes Påstande

• Erstatningssøgende: Påstod, at sagen skulle hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling.
• Anklagemyndigheden: Påstod, at sagen skulle afvises.

Erstatningssøgendes Forklaring

Erstatningssøgende forklarede, at hendes daværende advokat, som også var hendes forsvarer, havde opgjort og fremsendt erstatningskravet. Advokaten lovede at kontakte hende, når der forelå en afgørelse fra Statsadvokaten. Da hun ikke hørte fra advokaten, kontaktede hun ham omkring den 20. februar 2010. Advokaten oplyste, at hun ikke ville få erstatning, og orienterede hende ikke om klagemulighederne. Efter at have modtaget kopi af afgørelsen, blev hun klar over, at afgørelsen var truffet den 15. januar 2010, og at klagefristen var udløbet. Hun søgte herefter anden juridisk bistand.

Anklagemyndighedens Synspunkter

Anklagemyndigheden anførte, at klagefristen for Statsadvokatens afgørelse udløb den 15. februar 2010, og at klagen derfor var indgivet cirka tre uger for sent. Klagefristen på fire uger i Retsplejeloven § 1018e, stk. 5 er absolut, og en overskridelse kan kun behandles, hvis den er undskyldelig. Det blev fremhævet, at det ikke kunne tillægges betydning, at Erstatningssøgende først fik kendskab til afgørelsen efter klagefristens udløb, da hun var repræsenteret af en advokat. Advokatens ansvar var at klage rettidigt, og der var ingen oplysninger, der kunne retfærdiggøre overskridelsen af klagefristen.

Erstatningssøgendes Synspunkter

Erstatningssøgende anførte, at der ikke bør ske identifikation mellem klient og advokat i denne situation. Ifølge ordlyden af Retsplejeloven § 1018e, stk. 5 regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor klageren selv har fået meddelelse om afgørelsen, hvilket først skete efter fristens udløb. Det blev desuden anført, at nyere retspraksis viser en tendens til ikke at identificere klient og advokat i tilsvarende problemstillinger. Det ville påføre Erstatningssøgende et betydeligt retstab, hvis klagen ikke blev realitetsbehandlet, og hun havde indgivet klage uden ophold, efter hun blev bekendt med afgørelsen.

Rettens Begrundelse

Retten lagde til grund, at Erstatningssøgende først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse af 15. januar 2010, efter at klagefristen var udløbet. Der var intet grundlag for at antage, at dette skyldtes hendes egne forhold. Det blev endvidere lagt til grund, at Erstatningssøgende straks tog skridt til at klage over afgørelsen, da hun fik kendskab til den.

Rettens Afgørelse

To voterende dommere fandt, at den forsinkede klage skyldtes en fejl fra Erstatningssøgendes daværende advokat, som ikke havde informeret hende om afgørelsen og klagemulighederne. Da Erstatningssøgende selv ikke kunne bebrejdes for fristoverskridelsen, ansås den beskedne overskridelse af klagefristen for undskyldelig i forhold til hende. Disse dommere stemte for at hjemvise sagen til realitetsbehandling.

Én voterende dommer fandt, at eventuelle fejl begået af Erstatningssøgendes advokat måtte komme hende til skade. Da advokaten havde haft mulighed for at indbringe Statsadvokatens afgørelse rettidigt, fandtes fristoverskridelsen ikke undskyldelig i henhold til Retsplejeloven § 1018e, stk. 5. Denne dommer stemte for at afvise sagen.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og Erstatningssøgendes påstand om hjemvisning blev taget til følge.

Thi kendes for ret:

• Sagen hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger.