Sag om ulykkesforsikring: Tvist om méngrad, forrentning og dækning af advokatomkostninger

Klageren havde ulykkesforsikringer i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og Alm. Brand af 1792 og klagede over selskabernes behandling af et anmeldt ulykkestilfælde, hvor klageren kom til skade ved et fald på en trappe den 27/3 1991.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte skaden i foråret 1992.
• Alka udbetalte en acontoerstatning svarende til 5% mén den 14/8 1992.
• Begge selskaber tilbød 8% mén den 18/9 1992, hvilket klageren afviste.
• En speciallægeerklæring fra 3/12 1992 nævnte en mulig forudbestående skuldersygdom.
• Alm. Brand foreslog sagen forelagt for Arbejdsskadestyrelsen, hvilket klageren accepterede den 6/1 1993.
• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte først méngraden til 35% den 14/7 1993, men reviderede den senere til 15% vedrørende følger af ulykken.
• Alka udbetalte erstatning svarende til 15% mén den 13/12 1993.
• Klageren bestred at have haft en forudbestående lidelse, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen den 3/7 1994 fastsatte méngraden til 35%.
• Endnu en speciallægeerklæring blev indhentet den 31/8 1994 mod klagerens protest.
• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte den 30/1 1995 méngraden til 30%.
• Selskaberne udbetalte erstatning i overensstemmelse hermed i februar 1995.

Klagerens krav

Klageren krævede erstatningen forrentet samt dækning for advokatomkostninger.

Selskabernes argumenter

Selskaberne anførte, at advokatbistand ikke var nødvendig. Alka oplyste, at Alm. Brand havde behandlet sagen på begge selskabers vegne.

Selskaberne, Forsikrings-Aktieselskabet Alka og Alm. Brand af 1792, skal i medfør af forsikringsaftalelovens § 24 forrente resterstatningen fra den 14/9 1994.

Selskabet, Alm. Brand af 1792, skal endvidere dække rimelige omkostninger til advokatbistand for klageren.