Fortolkning af "tidligere opholdskommune" i retssikkerhedslovens § 9c, stk. 5

Sagen omhandler en tvist mellem C Kommune og A Kommune vedrørende refusion af udgifter til anbringelse af børn uden for hjemmet. Børnene og deres mor havde tidligere opholdt sig i A Kommune, derefter i B Kommune, før de flyttede til C Kommune, som iværksatte anbringelsen.

A Kommune afslog C Kommunes krav om refusion. De argumenterede for, at bestemmelsen i Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 5 kun tillader refusion fra den umiddelbart forudgående opholdskommune (i dette tilfælde B Kommune), og at såkaldt "springende regres" ikke er mulig. De anførte desuden, at erstatningsretlige betingelser som årsagsforbindelse og adækvans ikke var opfyldt, og at et sådant krav i givet fald skulle gennemføres via legal cession.

Det Sociale Nævn ændrede A Kommunes afgørelse og pålagde dem at refundere udgifterne. Nævnet vurderede, at A Kommune havde udvist passivitet i forhold til at iværksætte den nødvendige hjælp, og at betingelserne for refusionspligt var opfyldt. De lagde vægt på, at det ikke fremgår af lovens forarbejder, at refusionspligten kun gælder den umiddelbart forudgående kommune.

Ankestyrelsen har afgjort, at C Kommune kan rette krav mod A Kommune om refusion af udgifterne til anbringelsen af børnene. Dette betyder, at A Kommune skal refundere udgifterne, da betingelserne for refusion efter Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 5 er opfyldt.

Ankestyrelsens fortolkning af "den tidligere opholdskommune"

Ankestyrelsen fortolker Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 5 således, at den ikke er til hinder for, at en opholdskommune kan rette et refusionskrav mod en tidligere opholdskommune, der ikke er den seneste. Dette gælder under forudsætning af, at betingelserne for refusion er klarlagt.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• En sproglig fortolkning af "den tidligere opholdskommune" udelukker ikke, at der kan være tale om en kommune, der ligger længere tilbage i tid end den seneste opholdskommune.
• Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre borgeren den nødvendige hjælp i rette tid og at virke præventivt over for kommuner, der ud fra økonomiske overvejelser undlader at iværksætte nødvendig hjælp. Bestemmelsen skal også kompensere en senere opholdskommune for udgifter, som en tidligere kommune rettelig burde have afholdt.
• Refusionskrav mellem kommuner er reguleret ved lov og udspringer ikke af kontrakt eller erstatningsretlige principper (deliktskrav).
• Det forhold, at familien i en periode havde ophold i B Kommune (en "mellemkommune"), kan ikke skærme A Kommune mod refusionskrav, når A Kommune har udvist passivitet, og betingelserne for refusionspligt er opfyldt.