Ankestyrelsens kompetence vedrørende afgørelser om klagefristoverskridelse

To separate sager omhandlede spørgsmålet om overskridelse af klagefristen og Ankestyrelsens kompetence til at behandle afgørelser herom. I den ene sag anmodede en ansøger om dækning af udgifter til yderligere danskundervisning. Kommunen afslog ansøgningen, og da ansøgerens advokat klagede to år senere, afviste Det sociale nævn at behandle sagen med henvisning til overskredet klagefrist. Advokaten klagede til Ankestyrelsen, idet det blev anført, at kommunens oprindelige afgørelse var ugyldig grundet manglende lovgrundlag.

I den anden sag ansøgte en borger med svagt syn om udlån af akustisk vaterpas og målebånd. Kommunen afslog ansøgningen. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og havde i den forbindelse set bort fra en mindre overskridelse af klagefristen. Kommunen klagede til Ankestyrelsen, idet de anførte, at nævnet ikke kunne se bort fra klagefristen alene fordi kommunens afgørelse var forkert. Begge sager blev behandlet i principielt møde for at afklare Ankestyrelsens kompetence i forhold til nævnets afgørelser om klagefrister.

Ankestyrelsen kunne ikke behandle nogen af sagerne. Begrundelsen var, at Det sociale nævns afgørelser om at se bort fra, eller ikke at se bort fra, overskridelsen af klagefristen ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 67, stk. 2.

I den første sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at kommunens afgørelse fra 27. august 2003 ikke var behæftet med sådanne formelle mangler, at klagefristen skulle være suspenderet. Kommunen havde redegjort for de faktiske forhold og retsreglerne for afgørelsen. I den anden sag bemærkede Ankestyrelsen, at klagefristen var overskredet med to dage, og at formanden for nævnet havde truffet afgørelse om at se bort fra denne overskridelse. Ankestyrelsen understregede, at dens afgørelse alene vedrørte dens egen kompetence til at behandle nævnets afgørelser om klagefrister.