Kendelse om mundtlig forhandling og opsættende virkning i sag om opholdstilladelse

Denne sag omhandler en ansøgning om opholdstilladelse og spørgsmålet om processuelt ophold samt mundtlig forhandling i retten.

Sagens Baggrund

Sagen blev indbragt for Københavns Byret af Udlændingeservice efter anmodning fra ansøgerens advokat, Anne Osbak. Ansøgeren havde den 20. juli 2009 indgivet ansøgning om opholdstilladelse som mindreårig hos sin mor. Udlændingeservice meddelte afslag den 8. oktober 2009, hvilket blev stadfæstet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration den 7. januar 2010. Afslaget blev begrundet med, at ansøgeren ikke var under 15 år på tidspunktet for ansøgningen, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2.

Advokat Anne Osbak anmodede den 11. januar 2010 om, at sagen blev indbragt for domstolene til prøvelse i medfør af Udlændingeloven § 52. Samtidig anmodede hun om, at indbringelsen blev tillagt opsættende virkning, og at sagen blev mundtligt forhandlet med henblik på afgivelse af forklaring fra ansøgeren og dennes mor.

Ansøgers Argumenter

Ansøgerens advokat gjorde gældende, at ansøgeren reelt ikke havde familie i hjemlandet Guinea, der kunne tage sig af ham, idet faderen var afgået ved døden, og mosteren ikke længere ønskede at drage omsorg for ham. Det blev fremhævet, at ansøgerens herboende moder og halvsøskende ikke kunne henvises til at tage ophold i Guinea, da moderen havde permanent opholdstilladelse i Danmark, og halvsøskende var danske statsborgere uden relation til Guinea. Det blev anført, at ansøgeren burde omfattes af Udlændingeloven § 9c, stk. 1 på grund af særlige omstændigheder, og at han, under henvisning til Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv, burde kunne udøve familieliv i Danmark, hvor hans nærmeste familie havde fast bopæl.

Advokaten argumenterede for, at ansøgeren skulle tillægges processuelt ophold, indtil sagen var afgjort, og at forhandlingen i byretten skulle ske mundtligt for at give mulighed for afhøring af parterne og eventuelle vidner. Dette var nødvendigt for at belyse ansøgerens mulighed for opholdsmæssig beskyttelse i Danmark, hvilket ikke kunne ske, hvis han skulle udrejse.

Udlændingeservices Stillingtagen

Udlændingeservice havde udsat ansøgerens udrejsefrist i fire uger til den 17. februar 2010, med henblik på indbringelse af sagen for retten. Udlændingeservice nedlagde påstand om, at advokatens begæring om opsættende virkning ikke skulle tages til følge, da en sags indbringelse for retten som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Udlændingeloven § 52, stk. 6. Det blev desuden anført, at sager normalt behandles på skriftligt grundlag, jf. forarbejderne til Udlændingeloven § 52, stk. 3, og at der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Rettens BegrundelseRetten fandt, under henvisning til ansøgerens anbringender, herunder de anførte spørgetemaer til de personer, der ønskes afhørt, at der skulle gives ansøgeren tilladelse til mundtlig forhandling og opsættende virkning. Dette gælder indtil der er truffet afgørelse i byretten vedrørende det indbragte spørgsmål, jf. Udlændingeloven § 52, stk. 6.### AfgørelseAnsøgerens anmodning om mundtlig forhandling og opsættende virkning blev taget til følge.Retten hævet.