Stadfæstelse af afvisning af henvisning til landsret og berostillelse af sag

Sagen omhandler en kendelse fra Østre Landsret vedrørende en anmodning om henvisning af en sag fra Københavns Byret til landsretten som 1. instans, samt byrettens beslutning om at berostille sagen. Sagen involverer Kærende A/S (tidligere Sagsøgte) og en række investorer (Kærende 1 m.fl.), der søger erstatning for tab i forbindelse med Kærende A/S's aktier.

Sagens Baggrund

Københavns Byret havde den 2. juni 2020 truffet afgørelse om at afvise en anmodning om henvisning af sagen til Østre Landsret og at sætte sagen i bero. Denne afgørelse blev kæret af både Kærende A/S og investorerne den 28. august 2020. Begge parter påstod principalt, at sagen skulle henvises til landsretten, og subsidiært, at sagen ikke skulle sættes i bero.

Der verserer en række lignende sager mod Kærende A/S ved Københavns Byret, herunder et gruppesøgsmål og flere individuelle sager anlagt af forskellige advokatfirmaer på vegne af amerikanske institutionelle investorer og andre investorer. Københavns Byret havde tidligere, den 9. december 2019, henvist 228 lignende sager til landsretten, hvilket Østre Landsret tiltrådte den 20. maj 2020, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 5.

Parternes Anbringender

Kærende A/S's Argumenter

Kærende A/S gjorde gældende, at byrettens kendelse var udtryk for en forkert retsanvendelse. De anførte, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. De mente, at det var inkonsekvent at afvise henvisning af denne sag, når lignende sager tidligere var blevet henvist. Kærende A/S fremhævede, at de specifikke spørgsmål i denne sag, herunder en ensidigt indhentet erklæring vedrørende tabsopgørelsen, burde indgå i landsrettens grundlag for udvælgelse af prøvesager. De argumenterede for, at der skulle fastlægges rammer for forberedelse af det samlede sagskompleks, så udvalgte prøvesager kunne være retningsgivende for øvrige sager, og at en udsættelse af sagen ville medføre en uoverskuelig og uacceptabel tidshorisont.

Investorernes Argumenter

Investorerne støttede påstanden om henvisning og anførte, at byrettens kendelse af 2. juni 2020 medførte, at sagen hverken blev behandlet af Østre Landsret eller Københavns Byret, men i stedet blev sat i bero på ubestemt tid. De frygtede, at sagen ville skulle genstartes på fuldstændig ubehandlet grundlag, hvis de øvrige henviste sager forliges. Investorerne fremhævede, at deres stævning indeholdt en begrundet analyse af Kærende A/S's motiver for ikke at standse ulovlige aktiviteter og en omfattende analyse af, hvilke offentliggjorte oplysninger der medførte kursfald. De mente, at belysningen af Kærende A/S's påståede fortjeneste på valutaomvekslinger var af stor samfundsmæssig interesse og kunne få væsentlig betydning for kursdannelsen på Kærende A/S-aktien. De argumenterede for, at ingen af de allerede henviste sager ville egne sig som prøvesag for den foreliggende sag på grund af de mange forskelle i anbringender, udover tabsopgørelsen.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Dette indebærer, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans ikke blev anset for opfyldt.

Landsretten fandt, at de allerede henviste sager i sagskomplekset repræsenterer tilstrækkelig variation i faktiske og retlige omstændigheder til at muliggøre udvælgelse af egnede prøvesager. Afgørelserne i disse prøvesager forventes at afklare de principielle retlige spørgsmål, således at de resterende sager kan afgøres på baggrund af konkret bevismæssig vurdering eller skønsmæssig afvejning.

Med henvisning til målene for Højesterets rolle, som senest er præciseret ved ændringen af Retsplejeloven § 226, stk. 1, og da parternes øvrige anbringender, herunder investorernes henvisning til det fremlagte "event study", ikke førte til et andet resultat, tiltrådte landsretten, at betingelserne for henvisning af sagen til landsretten ikke var opfyldt.

Byrettens afgørelse om at berostille forberedelsen af sagen blev ligeledes stadfæstet, da landsretten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering heraf, jf. Retsplejeloven § 345.

Ingen af parterne blev pålagt at betale kæremålsomkostninger for landsretten til den anden part.