Sag om aldersdiskrimination ved afskedigelse af lærer

Denne sag omhandler en kommunes afskedigelse af en skolelærer, Appelindstævnte, og spørgsmålet om aldersdiskrimination samt gyldigheden af et forlig indgået af lærerens fagforening.

Sagens Baggrund

Appelindstævnte, en skolelærer, blev afskediget af Appellant (Kommune) i februar 2017. Afskedigelsen skete som led i en reduktion af lærerstaben på grund af nedlæggelse af modtagerklasser og faldende elevtal. Danmarks Lærerforening (DLF) og Landsdels Lærerkreds mente, at afskedigelsen var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1 på grund af aldersdiskrimination, da otte afskedigede lærere alle var over 50 år.

Forligsforhandling og Fuldmagt

DLF indgik et forlig med kommunen den 24. februar 2017, hvor tre af de otte varslede opsigelser blev undladt. DLF's repræsentant, Vidne 2, bekræftede at have mandat til at indgå forliget, som afskar yderligere krav i relation til ansættelsen, herunder diskriminationslovgivning. Appelindstævnte protesterede dog kort efter mod forliget, da hun mente, at hun var blevet diskrimineret på grund af alder, og at DLF ikke havde specifik fuldmagt til at forlige hendes lovhjemlede krav.

Appelindstævnte havde oprindeligt fået fri proces i byretten i medfør af Retsplejeloven § 327, stk. 1, nr. 3 og under ankesagen i medfør af Retsplejeloven § 331, stk. 5.

Byrettens Afgørelse

Retten i Odense afsagde dom den 3. marts 2020. Byretten fandt, at forliget ikke afskar Appelindstævnte fra at forfølge sit krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Byretten fandt endvidere, at afskedigelsen var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1 og dømte kommunen til at betale 390.000 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Ankesagens Hovedspørgsmål

Sagen blev anket til Østre Landsret, hvor de centrale spørgsmål var:

• Hvorvidt Appelindstævnte var afskåret fra at rejse krav om godtgørelse som følge af forliget indgået af hendes faglige organisation.
• Hvorvidt kommunen havde overtrådt Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1 ved afskedigelsen på grund af alder.

Parternes Anbringender

Kommunens Anbringender

Kommunen påstod afvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Kommunen gjorde gældende, at:

• Forliget indgået af Appelindstævntes faglige organisation var bindende, da organisationen havde bemyndigelse til at forlige sagen på Appelindstævntes vegne.
• Appelindstævnte ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode aldersdiskrimination i strid med Forskelsbehandlingsloven § 7a.
• Hvis der var formodning om diskrimination, havde kommunen løftet bevisbyrden ved at vise, at udvælgelsen skete på baggrund af saglige kriterier, herunder individuelle kompetencer og skolens fremtidige behov, og at alder ingen rolle spillede.

Appelindstævntes Anbringender

Appelindstævnte påstod dommen stadfæstet, dog med et krav på 390.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Appelindstævnte gjorde gældende, at:

• Forliget ikke var bindende, da hendes faglige organisation ikke havde specifik fuldmagt til at forlige lovhjemlede krav efter forskelsbehandlingsloven. Organisationens fuldmagt var begrænset til at behandle sagen i Ligebehandlingsnævnet, og lovhjemlede krav er ikke omfattet af den kollektivretlige organisationsfuldmagt, jf. Aftaleloven § 10, stk. 1 og Aftaleloven § 11, stk. 1.
• Der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode aldersdiskrimination, idet otte overenskomstansatte lærere blev indstillet til afskedigelse, alle mellem 54 og 62 år, mens ingen under 50 år blev indstillet. Dette skabte en formodning om direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 2 og Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 3.
• Kommunens kriterier om linjefagskompetencer var usaglige og førte til indirekte aldersdiskrimination, da ældre lærere statistisk set havde færre linjefag end yngre lærere. Kommunen havde ikke afkræftet formodningen om aldersdiskrimination.

Østre Landsret ændrede byrettens dom og frifandt kommunen. Landsretten fandt, at det forlig, som Landsdels Lærerkreds indgik med kommunen den 24. februar 2017, var bindende for Appelindstævnte. Landsretten lagde til grund, at Landsdels Lærerkreds' repræsentant havde mandat til at indgå forliget, og at Appelindstævnte havde givet Danmarks Lærerforening fuldmagt til at forhandle og løse sagen på hendes vegne, herunder ved forlig. Forliget afskar derfor Appelindstævnte fra at rejse krav om godtgørelse for aldersdiskrimination. En landsdommer afgav dissens og mente, at forliget ikke var bindende, da lovhjemlede krav ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren uden specifik fuldmagt, og at der var tilstrækkelig formodning for aldersdiskrimination, som kommunen ikke havde afkræftet. Statskassen blev pålagt at betale 98.277 kr. i sagsomkostninger til kommunen, forrentet efter Renteloven § 8a.