Tilbagebetaling af børnetilskud og boligstøtte - Ægteskabslignende forhold - Samliv med tidligere ægtefælle

En borger (A) modtog børnetilskud, økonomisk friplads og boligstøtte som reelt enlig forsørger. Kommunen mistænkte, at A levede i et ægteskabslignende forhold med sin tidligere ægtefælle (B) i perioden juni 1999 til december 2003, på trods af at B var folkeregistreret på forskellige adresser i en anden kommune.

Kommunens mistanke var baseret på en række observationer og indhentede oplysninger:

• B's ejendele og tilstedeværelse i A's lejlighed ved en udlægsforretning i januar 1999.
• Fælles økonomiske transaktioner, herunder overførsler mellem A's og B's konti, billån optaget af A, hvor B købte biler, og betaling af B's varmeregning fra A's adresse.
• B's post, herunder skatteoplysninger og klager fra naboer, blev sendt til A's adresse uden at blive returneret.
• Observationer af B's færden og opholdssteder, herunder at B i april 2003 tilmeldte sig adressen under A's lejlighed, og at parret formodedes at have været på ferie sammen i sommeren 2003.
• Et besøg fra kommunen i november 2003, hvor A og B blev fundet sammen i B's lejlighed under A's.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt ikke, at der forelå tilstrækkelig dokumentation for et ægteskabslignende forhold.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at A ikke havde været reelt enlig i perioden 1. juni 1999 til 31. december 2003. A skulle derfor tilbagebetale for meget modtagne ydelser efter Børnetilskudsloven § 2, stk. 1, nr. 1, Børnetilskudsloven § 3, Børnetilskudsloven § 11, Børnetilskudsloven § 12, stk. 3 og Børnetilskudsloven § 24, stk. 2, samt ydelser efter serviceloven og lov om individuel boligstøtte, da ydelserne var modtaget med urette og mod bedre vidende. For perioden fra 1. januar 2004 skulle der ikke ske tilbagebetaling, da ydelserne var modtaget på grundlag af nævnets afgørelse.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet vurdering af den massive mængde indhentede informationer, som i tilstrækkeligt omfang godtgjorde en gensidig økonomisk afhængighed og faktiske opholdssteder, der indikerede et ægteskabslignende forhold. Dette var i overensstemmelse med praksis fra Principafgørelse B-1-99, som fastslog, at der ikke kræves egentligt bevis for et ægteskabslignende forhold, men at en samlet vurdering af de faktiske forhold er afgørende. Formel folkeregistertilmelding blev ikke anset for afgørende.

Sagen blev behandlet i sin helhed af Ankestyrelsen i medfør af Retssikkerhedsloven § 68, stk. 1, da nævnets afgørelse ikke var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Landsretten frifandt senere Ankestyrelsen og tiltrådte styrelsens vurdering af, at der var tilvejebragt en formodning om et ægteskabslignende forhold.