Tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse efter ægteskab indgået i udlandet

En mor modtog børnetilskud og børnefamilieydelser for sin datter. Kommunen blev 17. juni 2003 informeret om, at datteren, der var 16 år, var blevet gift i udlandet 4. juli 2002 efter muslimsk lov. Kommunen krævede herefter ydelserne tilbagebetalt for perioden 1. oktober 2002 til 30. juni 2003, da datteren ikke længere opfyldte betingelserne.

Moderen klagede og anførte, at ægteskabet ikke var gyldigt efter dansk lov, og at datteren fortsat boede hos hende og blev forsørget af ydelserne. Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen) udtalte 14. oktober 2003, at ægteskabet kunne anses for retsgyldigt i Danmark. Kommunen fastholdt sin afgørelse om tilbagebetaling.

Nævnets vurdering

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fritog moderen for tilbagebetalingspligten. Nævnet lagde vægt på, at kommunen først 14. oktober 2003 fik afklaret ægteskabets retsgyldighed, og at moderen selv mente, det ikke var gyldigt efter dansk lov. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at moderen havde modtaget ydelserne i ond tro, selvom hun var orienteret om betingelsen om, at barnet ikke måtte være gift.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og argumenterede for, at moderens kendskab til betingelserne dokumenterede, at ydelserne var modtaget mod bedre vidende. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om ydelser modtaget efter et udenlandsk ægteskab, men før afklaring af dets retsgyldighed i Danmark, var modtaget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fastslog, at moderen skulle tilbagebetale børnetilskud og børnefamilieydelser for perioden 1. oktober 2002 til 30. juni 2003.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen fandt, at moderen uberettiget havde modtaget ydelserne, da datterens ægteskab, indgået i udlandet 4. juli 2002, var retsgyldigt i Danmark. Afgørende var, at moderen havde modtaget ydelserne mod bedre vidende.

Ankestyrelsen lagde vægt på flere punkter:

• Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) praksis anerkender som udgangspunkt udenlandske ægteskaber, hvis de er gyldigt indgået i indgåelseslandet og ikke strider mod dansk retsorden (f.eks. parternes alder og tilstedeværelse).
• Afklaringen af ægteskabets retsgyldighed afhang ikke af Civilretsdirektoratets udtalelse af 14. oktober 2003.
• Moderen var orienteret om betingelsen for at modtage ydelserne, nemlig at barnet ikke måtte være gift.
• Moderen havde tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at informere kommunen om datterens ægteskab.
• Moderens personlige opfattelse af ægteskabets gyldighed i Danmark blev ikke tillagt afgørende betydning.

Dette betyder, at en borger har pligt til at oplyse om ændringer, der kan påvirke retten til ydelser, og at uvidenhed om et udenlandsk ægteskabs retsgyldighed i Danmark ikke fritager for tilbagebetalingspligt, hvis ægteskabet senere anerkendes. Dette er i overensstemmelse med Børnefamilieydelsesloven § 2 og Børnetilskudsloven § 5, stk. 1. Tilbagebetalingspligten følger af Børnefamilieydelsesloven § 7, stk. 1 og Børnetilskudsloven § 24, stk. 1.