Manglende sandsynliggørelse af manglende enlig forsørgerstatus

En ansøger anmodede i marts 2003 kommunen om ordinært og ekstra børnetilskud, idet hun gjorde gældende, at hun var reelt enlig forsørger. Kommunen fik oplyst, at hun og hendes kæreste havde søgt fælles bolig, og konstaterede på dette grundlag, at hun ikke var berettiget til tilskuddet, hvorefter udbetalingen blev standset pr. juli kvartal 2004.

Ansøger forklarede, at de ikke ville flytte sammen, før de fandt en bolig stor nok til deres tilsammen tre børn. Hun oplyste, at de boede hver for sig, havde separat økonomi og ingen fælles børn. Kommunen vurderede, at ansøger var uvillig til at medvirke ved sagens oplysning, og det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Ansøger klagede til Ankestyrelsen, hvor hun fastholdt, at de ikke boede sammen og betalte hver deres udgifter. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare kriterierne for, hvornår en person ikke er reelt enlig forsørger.

Det blev ikke anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgeren pr. juli kvartal 2004 ikke reelt var enlig forsørger. Ankestyrelsen ændrede derfor det sociale nævns afgørelse, hvilket betød, at kommunen skulle genoptage udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud fra og med juli kvartal 2004.

Kriterier for vurdering af enlig forsørger

Ankestyrelsen henviste til tidligere praksis (SM B-1-99 og SM B-12-96) og præciserede, at der skal foretages en selvstændig, konkret og individuel prøvelse. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse. Væsentlige kriterier omfatter:

• Karakteren af de involveredes indbyrdes forhold.
• Boligforholdene hos den person, som mentes at leve sammen med modtageren af ydelserne.
• Om der er tale om tidligere ægtefæller eller samlevende, der fortsat har hyppig kontakt, og om de har fået børn sammen efter samlivets ophør.
• De involverede personers egen forklaring om det indbyrdes forhold.

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen ikke, at der var dokumenteret et tilstrækkeligt grundlag for at standse udbetalingen. Det var ikke sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes kæreste bidrog til en fælles husførelse. Kommunen havde ikke selv taget initiativ til at besigtige boligforhold eller indhente yderligere oplysninger om parternes økonomiske forhold, selvom de opfattede ansøger som usamarbejdsvillig. Derfor var det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ansøger ikke kunne anses for enlig i henhold til Børnetilskudsloven § 2 og Børnetilskudsloven § 3.