Mor dømt for børnebortførelse – Stadfæstelse af betinget fængselsstraf med samfundstjeneste

Sagen omhandler en tiltale mod T1 for bortførelse af sit barn, X1, efter at forældremyndigheden midlertidigt var overført til barnets far, F. T2 var tiltalt for medvirken til bortførelsen ved økonomisk støtte.

Tiltaler og påstande

Anklagemyndigheden tiltalte T1 for overtrædelse af Straffeloven § 215, stk. 1 for at have unddraget X1 fra F's midlertidige eneforældremyndighed i perioden fra den 30. marts 2020 til den 6. maj 2020. T2 blev tiltalt for medvirken til dette forhold, jf. Straffeloven § 23, ved at yde økonomisk hjælp.

Anklagemyndigheden påstod frihedsstraf for begge tiltalte. Både T1 og T2 nægtede sig skyldige. Bistandsadvokaten for X1 forbeholdt sig ret til at nedlægge påstand om erstatning.

Sagens baggrund

Familieretshuset traf den 27. marts 2020 afgørelse om midlertidig overførsel af forældremyndigheden over X1 til F. T1 blev informeret om afgørelsen den 30. marts 2020 og forlod samme dag sin bopæl i Aarhus med X1. Barnet blev holdt skjult i Københavnsområdet indtil den 6. maj 2020, hvor X1 blev udleveret til F.

Familieretten i Københavns Byret stadfæstede den 10. juli 2020 Familieretshusets afgørelse. Retten lagde vægt på, at det under de foreliggende omstændigheder var bedst for X1 at blive boende hos sin far, jf. Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 26. Højesteret traf den 8. september 2020 afgørelse om, at forældremyndigheden blev tillagt F alene.

Kriminalforsorgens vurdering

Kriminalforsorgen vurderede T1 egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn. De lagde vægt på T1's gode personlige og sociale forhold samt motivation for samarbejde. På grund af T1's fysiske helbred anbefaledes en forholdsvis lang længstetid for samfundstjenesten.

Landsrettens afgørelse og begrundelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og fandt T1 skyldig i bortførelse af barn. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for domfældelsen og fastsættelsen af straffen.

Retten lagde vægt på, at Familieretshusets afgørelse af 27. marts 2020 om midlertidig forældremyndighedsoverførsel til F var gældende og skulle efterleves på gerningstidspunktet, uanset senere bemærkninger fra Familieretten. Den omstændighed, at X1 fortsat havde folkeregisteradresse hos T1 i gerningsperioden, ændrede ikke ved dette.

Straffen for T1 blev fastsat til fængsel i 40 dage. Straffen blev gjort betinget med vilkår om 60 timers ulønnet samfundstjeneste inden for en længstetid på 9 måneder og tilsyn af Kriminalforsorgen i en prøvetid på 1 år, jf. Straffeloven § 56, stk. 1, Straffeloven § 62 og Straffeloven § 63. Retten henså til sagens karakter, unddragelsens længde, den lange sagsbehandlingstid, og T1's personlige forhold.

T2 blev frifundet, da der ikke var fremlagt bevis for, at T2 havde ydet økonomisk støtte til T1 i den relevante periode.

• T1's dom:
  • 40 dages betinget fængsel.
  • 60 timers samfundstjeneste (længstetid 9 måneder).
  • Prøvetid på 1 år med tilsyn af Kriminalforsorgen.
• T2's dom:
  • Frifundet.