Afslag på advokatbeskikkelse på grund af vedvarende krænkende adfærd og sprogbrug stadfæstet af Retten i Aalborg

Sagen omhandler Justitsministeriets afslag på en persons anmodning om at blive beskikket som advokat. Afslaget er primært begrundet i Retsplejeloven § 121, stk. 2, som giver mulighed for at nægte beskikkelse, hvis en person i stilling eller erhverv har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve advokatvirksomhed på en forsvarlig måde.

Sagens mangeårige forløb

Sagen har en lang forhistorie, der strækker sig over flere årtier, med gentagne afslag fra Justitsministeriet og efterfølgende domstolsprøvelser.

• Strafbare forhold: Sagsøgte er tidligere idømt straf for trusler og fornærmelig tiltale mod dommere i 1990, 1992 og 2006 i henhold til Straffeloven § 119, stk. 1 og Straffeloven § 121. Han blev også dømt for hærværk i 1996 efter Straffeloven § 291, stk. 1.

• Fokus på adfærd: Selvom en kendelse i 2005 fastslog, at de ældste domme alene på grund af tidsforløbet ikke længere kunne begrunde et afslag efter Retsplejeloven § 121, stk. 1, har Justitsministeriet og domstolene (herunder Vestre Landsret og Højesteret) i en række afgørelser lagt vægt på sagsøgtes adfærd.

• Krænkende korrespondance: Gennem en lang årrække har sagsøgte i skrivelser til Justitsministeriet, domstole og andre myndigheder fremsat grove, krænkende og grundløse beskyldninger og sigtelser mod en række navngivne personer, herunder dommere og advokater. Højesteret har tidligere fastslået, at denne korrespondance er udtryk for en adfærd, der kan begrunde afslag på advokatbeskikkelse.

Parternes påstande i nærværende sag

• Justitsministeriet: Påstod stadfæstelse af ministeriets afgørelse fra 2009 om afslag på beskikkelse, da sagsøgtes adfærd var uændret.
• Sagsøgte: Påstod afgørelsen ophævet og argumenterede for, at den var baseret på usandheder og konspirationer. Han fremsatte desuden påstand om udsættelse af sagen og ophævelse af tidligere pålagte sagsomkostninger.

Retten i Aalborg stadfæstede Justitsministeriets afgørelse fra 29. oktober 2009 om at nægte sagsøgte advokatbeskikkelse. Retten afviste desuden sagsøgtes påstande om at udsætte sagen til behandling ved Menneskerettighedsdomstolen og at ophæve sagsomkostninger fra tidligere sager.

Rettens begrundelse og afgørelse

Udsættelse af sagen

Retten tog ikke sagsøgtes påstand om at udsætte sagen på grund af en klage til Menneskerettighedsdomstolen til følge. Begrundelsen var, at en sådan klage ikke har opsættende virkning, og at alle nationale retsmidler endnu ikke var udtømte, da sagsøgte ikke havde søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke en tidligere kendelse til Højesteret.

Ophævelse af tidligere sagsomkostninger

Sagsøgtes påstand om at få ophævet sagsomkostninger fra tidligere retsafgørelser blev afvist. Retten fastslog, at disse afgørelser havde retskraft og derfor ikke kunne prøves igen i den aktuelle sag.

Stadfæstelse af afslag på advokatbeskikkelse

Retten lagde afgørende vægt på en lang række tidligere domme fra Vestre Landsret og Højesteret (1999-2007), som fastslog, at sagsøgte havde udvist en adfærd, der gav grund til at antage, at han ikke ville udøve advokatvirksomhed på en forsvarlig måde. Denne adfærd bestod i vedholdende og grundløse sigtelser samt groft krænkende ringeagtsytringer mod navngivne personer i henvendelser til offentlige myndigheder.

Retten konstaterede, at sagsøgtes adfærd og sprogbrug ikke havde ændret sig siden Højesterets seneste dom. Korrespondancen blev anset for adfærd udvist i "stilling eller erhverv". På denne baggrund fandt retten, at betingelserne for at nægte beskikkelse i medfør af Retsplejeloven § 121, stk. 2 fortsat var opfyldt.

Domskonklusion