Dom om forvaring efter vold og tidligere drab

Denne sag omhandler en anke fra anklagemyndigheden til Højesteret vedrørende en dom afsagt af Østre Landsret den 3. oktober 2007. Anklagemyndigheden påstod, at den tiltalte skulle idømmes forvaring, og at de uafsonede straffe skulle bortfalde. Subsidiært blev der påstået skærpelse af straffen. Den tiltalte påstod stadfæstelse af landsrettens dom.

Baggrund for Sagen

Sagen har sin oprindelse i en dom fra Østre Landsret af 15. marts 1994, hvor den tiltalte blev idømt fængsel i 15 år for flere alvorlige forhold. Disse omfattede:

• Vold: Overtrædelse af Straffeloven § 244 for i perioden marts-juli 1989 at have udøvet vold mod en person ved at gribe om halsen og klemme til.
• Frihedsberøvelse og Røveri: Overtrædelse af Straffeloven § 261, stk. 2 for den 9. februar 1993 at have berøvet to personer friheden under trussel med skydevåben for vindings skyld, samt frataget dem 40.000 kr., præmieobligationer og andre genstande.
• Manddrab: Overtrædelse af Straffeloven § 237 for den 28. februar 1993 at have dræbt en person ved slag i baghovedet med en hammer og klemning, herunder omsnøring, af halsen.

Sagens Forløb efter Dommen

Efter dommen fra 1994 var den tiltalte frihedsberøvet frem til den 16. juni 2003 og igen fra den 3. juli 2004. Retslægerådet havde i forbindelse med sagen udtalt, at den tiltalte kunne frembyde en fare som omhandlet i Straffeloven § 70.

Den 12. august 2005 blev den tiltalte udstationeret til egen bolig på vilkår om deltagelse i regelmæssige terapeutiske samtaler med personale fra Anstalten ved Herstedvester. Han var fortsat udstationeret ved anholdelsen den 2. april 2006.

Højesterets Afgørelse

Højesteret fandt, at den tiltaltes nu begåede voldsforhold, sammenholdt med hans tidligere kriminalitet, skulle tillægges betydelig vægt, uanset den tid der var gået siden dommen fra 1994.

Begrundelse for Forvaring

Med henblik på grovheden af de nye voldsforhold og de lægelige udtalelser om den tiltaltes personlighedsmæssige egenart og farlighed, vurderede Højesteret, at den tiltalte udgjorde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Dette gjorde anvendelse af forvaring i stedet for fængsel påkrævet i henhold til Straffeloven § 70.

Dommens Konklusion

• Den tiltalte dømmes til forvaring.
• Reststraffen i henhold til de uafsonede domme bortfalder i medfør af Straffeloven § 89 a.
• Den tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.