Hjemvisning af sag om hjemmehjælp efter ulovlig afvisning af realitetsbehandling

En kvinde, der siden 1997 havde modtaget kommunal hjemmehjælp, fik i januar 1999 sin hjemmehjælp standset af kommunen. Afgørelsen blev meddelt på en standardblanket med en generel begrundelse om budgetmæssige besparelser. Kommunens klageråd erklærede sig uenig i afgørelsen, men kommunen fastholdt den.

Kvinden fik igen hjemmehjælp fra august 1999 til grovere rengøring, tøjvask og indkøb, da hendes helbredstilstand var blevet betydeligt forværret. Det sociale nævn meddelte herefter, at grundlaget for klagen var bortfaldet, og at nævnet ikke foretog sig videre i sagen. Der blev ikke givet klagevejledning.

Kvinden klagede til Ankestyrelsen og spurgte, om det var korrekt, at der ikke kunne foretages en prøvelse af sagsbehandlingen, der medførte fratagelse af hjemmehjælp i 9 måneder. Nævnet fastholdt, at en realitetsafgørelse i bedste fald ville medføre tildeling af hjemmehjælp fra tidspunktet for nævnets afgørelse, og fandt derfor ikke grundlag for at ændre den trufne afgørelse.

Problemstilling

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om et nævn kunne afvise at behandle en klage over en kommunal afgørelse om standsning af praktisk bistand, alene fordi kommunen senere havde genoptaget hjemmehjælpen på baggrund af nye forhold.

Sagen blev hjemvist til det sociale nævn med henblik på realitetsbehandling.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at det sociale nævn, jf. Retssikkerhedsloven § 44, stk. 1, behandler klager over kommunale afgørelser. Da der var indgivet en rettidig klage, havde borgeren et retskrav på at få sin sag behandlet af nævnet.

• Retskravet kunne ikke anses for bortfaldet, selvom kommunen senere genoptog hjemmehjælpen på et nyt oplysningsgrundlag. Dette skyldtes især, at borgeren i en periode på ca. 8 måneder havde været uden hjemmehjælp som følge af den oprindelige afgørelse.
• Nævnet skulle vurdere sagen i sin helhed, herunder om kommunens afgørelse materielt og formelt opfyldte lovens krav. Det var irrelevant, at en eventuel ændring af afgørelsen ikke ville kunne reparere på den periode, hvor borgeren ikke modtog hjemmehjælp.
• Der var klaget over både det materielle indhold og formelle fejl ved kommunens afgørelse, herunder en manglende begrundelse. Nævnet skulle tage stilling til samtlige disse spørgsmål.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at nævnets skrivelse af 15. september 1999, om at man ikke ville realitetsbehandle sagen, var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, som krævede klagevejledning.