Arv som indtægtsgrundlag ved beregning af daginstitutionsbetaling

Et ægtepar havde i 1997 et privatforbrug, der var væsentligt større end den skattepligtige indkomst, som lå til grund for beregningen af friplads til deres to børn. Familien forklarede, at det øgede privatforbrug skyldtes optagelse af lån og modtagelse af arv.

Kommunen traf afgørelse om efterregulering af fripladsen. De mente, at både lån og arv skulle indgå i beregningen af daginstitutionsbetalingen, da de bidrog til det væsentligt større privatforbrug.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kommunen ikke var berettiget til at efterregulere fripladsen. Nævnet lagde vægt på, at arven var en formueforøgelse og ikke en indtægt, og at familiens indtægt før arven var negativ, så der ikke skete en forskydning til positiv formue. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, om arv skulle indgå i beregningsgrundlaget for daginstitutionsbetaling.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og fastslog, at arv er en formueforøgelse, som ikke kan sidestilles med faktisk indtægt. Arv skal derfor ikke indgå som en del af indtægtsgrundlaget ved beregning af daginstitutionsbetaling.

Begrundelsen var, at arv beskattes efter reglerne om afgift af dødsboer og ikke indgår som en del af den skattepligtige indkomst, der er grundlag for beregning af daginstitutionsbetaling. Den aktuelle indtægt består af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, hvilket arv ikke falder ind under.