Afgørelse om afslag på tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejemor

En netværksplejemor, der er bedsteforælder til et 3-årigt barn, søgte om tabt arbejdsfortjeneste til dækning af nedsat arbejdstid. Barnet, X, har været i netværkspleje siden fødslen, da forældrene har væsentlige kognitive og funktionsmæssige vanskeligheder. Plejemoderen havde tidligere modtaget tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid det første år og halv tid det efterfølgende halve år.

Efterfølgende valgte plejemoderen at nedsætte sin arbejdstid til 18 timer ugentligt for at kunne varetage omsorgsopgaven. A kommune afslog ansøgningen om yderligere tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at barnet var velfungerende og udviklede sig alderssvarende, og derfor ikke havde særlige behov, der nødvendiggjorde nedsat arbejdstid. Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Plejemoderen klagede og anførte, at nogle kommuner yder tabt arbejdsfortjeneste for at sikre økonomisk neutralitet for netværksfamilier. Hun fremhævede, at familien nu prioriterede barnet og levede et andet liv, og at hun havde oplevet stress og sygemeldinger, hvilket nødvendiggjorde arbejdstidsnedsættelsen.

Ankestyrelsen stadfæstede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at netværksplejemoderen ikke var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste til dækning af nedsat tid. Begrundelsen var, at netværksplejebarnet X ikke havde særlige vanskeligheder eller behov, som gjorde det nødvendigt, at plejemoderen gik på nedsat tid.

Ankestyrelsens vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en forudsætning for at yde tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejeforældre er, at hensynet til barnet eller den unge gør det nødvendigt. Da X blev vurderet som velfungerende og med en fin alderssvarende udvikling, fandt Ankestyrelsen ikke, at loven gav mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste i den konkrete situation. De opgaver, plejemoderen nævnte som tidskrævende, blev anset for at være en del af den almindelige omsorgsopgave for et 3-årigt barn.

Ankestyrelsen fastslog desuden, at plejemoderen havde ret til at klage over afgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste. Dette blev begrundet med, at afgørelser truffet efter Serviceloven som hovedregel kan påklages, jf. Serviceloven § 166. Det kræver særlig hjemmel at fravige denne hovedregel. Tabt arbejdsfortjeneste er ikke et aftalespørgsmål, men en afgørelse truffet af kommunen, og kan derfor påklages.

Ankestyrelsen bemærkede, at det offentliges økonomiske ansvar i forhold til netværksplejeforældre primært består i at dække de omkostninger, der er forbundet med at have barnet boende, og ikke nødvendigvis kompensation for nedsat arbejdstid, hvis barnet ikke har særlige behov, der nødvendiggør dette.