Afslag på delpension efter raskmelding grundet nedsat arbejdstid

En selvstændig landmand overgik til delpension den 1. november 1999. I efteråret 2001 kom han til skade med skulderen og var sygemeldt frem til september 2003.

Efter raskmeldingen vurderede kommunen, at delpensionisten ikke længere opfyldte betingelsen om en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 18,5 timer på årsbasis. Dette skyldtes ændringer i arbejdsopgaverne på bedriften, som var sket siden overgangen til delpension. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

I sin klage til Ankestyrelsen anførte delpensionisten, at hans arbejdsevne var nedsat efter skaden, hvilket tvang ham til at reducere produktionen (f.eks. frasalg af køer og nedgang i markarealer) for at kunne opretholde kravet om 18,5 timers arbejde ugentligt. Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse nedsættelse af arbejdstiden for selvstændige i landbruget.

Der var ikke ret til delpension efter delpensionistens raskmelding.

Ankestyrelsen fandt, at delpensionisten ikke havde dokumenteret, at han efter raskmeldingen fortsat opfyldte betingelsen om en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 18,5 timer på årsbasis. Der blev lagt vægt på, at der efter genoptagelsen af arbejdet var sket en væsentlig nedsættelse af arbejdsopgaverne i bedriften sammenlignet med de opgaver, der oprindeligt svarede til en arbejdsindsats på 18,5 timer ugentligt.

Ankestyrelsen fandt ingen holdepunkter i Delpensionsloven § 1, stk. 5 eller dens forarbejder, der indikerede, at nedsat arbejdsevne som følge af sygdom eller tilskadekomst kunne tillægges betydning ved fastsættelse af arbejdstidens omfang. Det sociale nævns afgørelse blev derfor tiltrådt.