Tabt arbejdsfortjeneste og barns 1. og 2. sygedag ved kronisk lidelse

En familie med et barn med en kronisk lidelse fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste af kommunen, når en forælder måtte blive hjemme grundet barnets infektioner. Kommunen betingede dog bevillingen af, at forældrene først skulle anvende deres overenskomstmæssige ret til barns 1. og 2. sygedag. Forældrene klagede over denne betingelse, da de frygtede for deres ansættelse og mente, det var urimeligt at belaste arbejdsgiveren. Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fjernede betingelsen.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de anførte, at det ikke var rimeligt at kompensere for almindeligt fravær, og at det samlede fravær ikke berettigede til tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene præciserede, at fraværet alene var relateret til barnets kroniske lidelse. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen allerede havde anerkendt retten til tabt arbejdsfortjeneste, og at sagen derfor kun handlede om fradrag for de første sygedage.

Ankestyrelsen fastslog, at en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven § 42 i forbindelse med et barns kroniske lidelse gælder fra første fraværsdag.

Kommunen kan således ikke kræve, at forældre først afholder barns 1. og 2. sygedag i henhold til overenskomst, før der udbetales tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen lagde vægt på, at overenskomstmæssige rettigheder til tjenestefrihed med løn ved barns sygedage er betingede af forholdene på arbejdspladsen og kan inddrages, hvilket kan medføre risiko for afskedigelse.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om der generelt var ret til tabt arbejdsfortjeneste, da kommunen allerede havde anerkendt dette.