Støtte til boligskift: Beregning af boligudgift og huslejeindtægt

En ansøger, hvis søn havde et handicap, fik bevilget støtte til køb af en ny ejerbolig. Ansøgeren havde tidligere en ejerbolig, hvor en del var udlejet, hvilket betød, at der reelt ikke var løbende boligudgifter.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Kommunen ydede en del af hjælpen som et rente- og afdragsfrit lån, der forfaldt ved ejerskifte. Samtidig krævede kommunen, at ansøger optog et 5 % kreditforeningslån på 360.000 kr. med 30 års restløbetid. Dette skulle sikre, at ansøgers boligudgift i den nye bolig svarede til den tidligere. Ansøger modtog desuden hjælp til løbende merudgifter efter Serviceloven § 41.

Ansøger klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at lejeindtægten fra den tidligere bolig skulle medregnes ved beregningen af boligmerudgiften. Klagen til Ankestyrelsen indeholdt flere påstande:

• Principalt: Kun et pantebrev til kommunen, ingen yderligere lån.
• Subsidiært: Pantebrev og et kreditforeningslån, hvor lejeindtægten indgik i hovedstolen (som "negativ" husleje).
• Mere subsidiært: Løbetiden på det nye kreditforeningslån skulle tilpasses den kortere restløbetid på det tidligere lån.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse og fandt, at kommunen kunne stille krav om, at ansøger selv finansierede en del af den nye ejerbolig. Egenfinansieringen skulle beregnes ud fra ydelsen på et fastforrentet kreditforeningslån med en restløbetid på 30 år.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at huslejeindtægten fra ansøgers tidligere bolig ikke skulle indgå i beregningen af boligudgiften. Dette skyldtes, at ansøger alene skulle kompenseres for de merudgifter, der opstod ved boligskiftet. Der var ingen årsagssammenhæng mellem boligskiftet og den mistede lejeindtægt.

Ankestyrelsen fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at egenfinansieringen skulle baseres på et 5 % fastforrentet kreditforeningslån med 30 års løbetid. Det blev lagt til grund, at et sådant lån ville medføre samme månedlige terminsydelse som i den tidligere bolig.

Det blev understreget, at det følger af Serviceloven § 116 og kompensationsprincippet, at kommunen skal yde hjælp til betaling af de merudgifter, der vedrører anskaffelsen af en ny bolig. En 30-årig løbetid på lånet blev anset for at være i overensstemmelse med almindelig praksis på boligmarkedet. Lejeindtægten blev vurderet som en separat aftale uden sammenhæng med ansøgers øvrige boligudgifter.