Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af selskabs indkomst grundet manglende dokumentation og fejlagtige oplysninger

Sagen drejede sig om et selskabs indkomst for indkomstårene 2011-2014, hvor SKAT havde foretaget forhøjelser af den skattepligtige indkomst. Forhøjelserne vedrørte yderligere huslejeindtægter og et skattepligtigt tilskud i forbindelse med indfrielse af et realkreditlån. Selskabet, der var stiftet i 2010, ejede en ejendom, som ifølge en lejekontrakt var udlejet til [virksomhed1] ApS. Lejekontrakten fastsatte ikke et specifikt lejebeløb, men angav, at lejer skulle afholde alle ejendommens udgifter, herunder ejendomsskatter, renteudgifter og vedligeholdelse. Ejendommen var beboet af [person3], som også var direktør for [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede selskabets indkomst med følgende beløb:

SKAT begrundede forhøjelsen af huslejeindtægten med, at lejekontrakten afveg fra vilkår mellem uafhængige parter, og at selskabet ikke havde fremsendt bogføring eller dokumentation for lejers afholdelse af udgifter. SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af huslejen til 10.000 kr. pr. måned i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1. Vedrørende det skattepligtige tilskud anså SKAT en indbetaling på 2.440.750 kr. den 28. december 2012, foretaget af [person3] til indfrielse af et realkreditlån, for at være skattepligtig indkomst for selskabet efter Statsskatteloven § 4.

SKAT anvendte Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 til at fravige den normale ansættelsesfrist for indkomståret 2012, da selskabet eller nogen på dets vegne havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at foretage bogføring og afgive urigtige oplysninger i årsrapporterne. Fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelserne. Det blev overordnet gjort gældende, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, og at der ikke var tilgået selskabet indtægter udover det selvangivne.

• Husleje: Repræsentanten anførte, at lejekontrakten, hvor lejer afholdt omkostninger og foretog renovering i stedet for at betale husleje, ikke var så usædvanlig, at den kunne tilsidesættes. Det blev fremhævet, at lejers udgifter var fradraget i lejers skatteansættelse, og indtægter ved videreudlejning var beskattet hos lejer. Den skønnede markedsleje på 10.000 kr. pr. måned blev anset for urimelig høj, især med henvisning til en Huslejenævnsafgørelse, der fastsatte lejen for en del af ejendommen til 3.500 kr.
• Skattepligtigt tilskud: Repræsentanten gjorde gældende, at selskabet ikke var debitor på det indfriede realkreditlån og derfor ikke havde opnået en skattepligtig fordel. Det blev forklaret, at ejendommen oprindeligt var ejet personligt af [person3], men efter hans konkurs købte selskabet ejendommen. Da selskabet ikke kunne optage realkreditlån, optog [finans2] et ejerpantebrev, og [finans2] indfriede lånet i [finans1]. Gælden var stadig i selskabet, hvilket fremgik af regnskaberne, og der var således ikke modtaget et skattepligtigt tilskud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets indkomst for indkomstårene 2011-2014.

Formalitet

Landsskatteretten tiltrådte SKATs tilsidesættelse af selskabets regnskabsgrundlag, da selskabet ikke havde indsendt bogføring eller dokumentation for gældsforhold. På baggrund af manglende bogføring, manglende selvangivelse af virksomhedsresultat og fejlagtige oplysninger i årsrapporterne om kreditforeningslån, fandt Landsskatteretten, at selskabet eller nogen på dets vegne havde handlet groft uagtsomt. Dette berettigede SKAT til at foretage skatteansættelsen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da SKAT modtog de seneste oplysninger den 15. januar 2016 og udsendte forslag til ændringer den 27. juni 2016.

Realitet

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligt af al indkomst og Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6 om selvangivelses- og dokumentationspligt for erhvervsdrivende.

Husleje

Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønsmæssige ansættelse af huslejeindtægten.

• Lejekontrakten mellem selskabet og [virksomhed1] ApS fastsatte ikke et specifikt lejebeløb, men angav, at lejer skulle afholde alle ejendommens udgifter.
• Landsskatteretten henviste til praksis, herunder SKM2010.455.VLR, om at afkald på indtægt, hvortil der er erhvervet ret, som udgangspunkt ikke kan tillægges skattemæssig betydning.
• SKATs skøn over markedslejen på 10.000 kr. pr. måned, baseret på ejendommens boligareal, udbudspris og markedspriser for udlejning i [by1], blev fundet rimeligt. Landsskatteretten bemærkede, at SKAT i sit skøn havde indrømmet fradrag for ejendommens udgifter.
• Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for afholdte renoveringsudgifter eller ejendommens drift, ligesom der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne tilbagevise SKATs skøn over huslejen.
• Landsskatteretten stadfæstede derfor afgørelsen vedrørende husleje.

Tilskud ved indfriet kreditforeningslån

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af det indfriet kreditforeningslån som et skattepligtigt tilskud.

• På trods af selskabets repræsentants forklaring om, at selskabet ikke kunne optage realkreditlån, fremgik det af selskabets årsrapporter for 2011 og 2012, at der var gæld til kreditforeningen på 2.440.000 kr.
• Dokumentation fra [finans1] viste, at lånet var indfriet med 2.440.750 kr. den 28. december 2012, og kvitteringen var sendt til [person3], som også fik indberettet renteudgifter.
• [person3]'s forklaring om, at [finans2] indfriede lånet, blev ikke fundet tilstrækkeligt dokumenteret, da lånet fra [finans2] ifølge fremlagt korrespondance var bevilget til [virksomhed1] ApS.
• Manglende tilstrækkelig dokumentation eller bogføringsmateriale fra selskabet for dets gældsforhold, samt [person3]'s manglende dokumentation, tillagdes processuel skadevirkning.
• Det blev lagt til grund, at lånet var indfriet, og indbetalingen til selskabet vedrørende dette beløb blev anset for skattepligtig.