Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om kontaktperson til funktionelt døvblind person

Dato

11. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Serviceloven

Emner

Døvblind, Kontaktperson, Personkreds

Lovreferencer:

En 89-årig borger ansøgte sin kommune om hjælp til en kontaktperson til døvblinde efter Serviceloven § 79. Borgeren var funktionelt blind og havde en svær hørenedsættelse, herunder var hun helt døv på det ene øre og havde Méniére, der påvirkede hørelsen yderligere. Hun søgte om 6 timer ugentligt, 50 puljetimer årligt og 48 løntimer til oplæring.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgerens livsvilkår ikke afveg væsentligt fra andre 89-årige, og at hun kunne kommunikere på tomandshånd samt benytte generelle pensionisttilbud. Nævnet fastholdt afslaget, idet de vurderede, at borgeren ikke var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 79, da hun ikke kunne betegnes som værende døv, men kun havde en svær hørenedsættelse og var funktionelt blind.

Klagen og den principielle problemstilling

Center for Døve klagede på borgerens vegne og henviste til "Den nordiske definition på døvblindhed" fra 1980 samt Europaparlamentets erklæring om døvblindes rettigheder fra 2004. Centret argumenterede for en funktionel definition af døvblindhed, hvor der ses på personens samlede funktionsniveau frem for kun de objektive målinger af syn og hørelse hver for sig. De fremhævede, at de fleste døvblinde har en syns- og/eller hørerest.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, hvorvidt en funktionelt døvblind person var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 79.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at borgeren var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 79 og dermed berettiget til hjælp til en kontaktperson.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde til grund, at det er en betingelse for hjælp efter Serviceloven § 79, at ansøger er døvblind. Da der ikke findes en nærmere definition af døvblindhed i loven eller dens forarbejder, lagde Ankestyrelsen vægt på:

  • Europaparlamentets skriftlige erklæring om døvblindes rettigheder fra 1. april 2004, som fastslår, at de fleste døvblinde har en del af synet og/eller hørelsen i behold.
  • Den fælles nordiske definition af døvblindhed, som definerer en døvblind person som en med en alvorlig grad af kombineret syns- og høreskade, hvoraf det fremgår, at nogle har syns- og hørerester.

Ankestyrelsen konkluderede, at det faktum, at borgeren havde en smule syns- og hørerester tilbage, ikke udelukkede hende fra personkredsen i Serviceloven § 79. Borgeren blev anset for at være funktionelt døvblind på grund af sin svære kombinerede høre- og synsnedsættelse.

Lignende afgørelser