Hjemvisning vedrørende tilbagebetaling af økonomisk friplads for daginstitution på grund af fremført underskud

Et ægtepar drev en underskudsgivende malervirksomhed, som de lukkede i 2000 med en betydelig gæld. De afdrog 209.034 kr. i 2000 og 307.001 kr. i 2001 på denne gæld, mens deres privatforbrug var lavt.

Underskud fra 1999 og 2000 blev fremført til 2001, hvilket reducerede deres skattegrundlag. Skattevæsenet fastsatte en "beregningsmæssig personlig indkomst" på 146.404 kr. På baggrund af denne lave indkomst fik ægteparret økonomisk friplads til deres børn i 2001.

I 2002 opdagede socialforvaltningen, at den lave indkomst skyldtes fremført underskud og krævede tilbagebetaling af den modtagne friplads. Kommunen traf afgørelse om tilbagebetaling, idet de mente, at husstandsindkomsten ifølge årsopgørelsen var 365.267 kr., ikke de oplyste 88.920 kr. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og fastholdt 365.267 kr. som beregningsgrundlag.

Nævnets praksis og klage

Nævnet begrundede afgørelsen med, at fremført underskud var et skatteteknisk fradrag, der ikke havde reduceret ægteparrets forbrugsmuligheder. Deres generelle praksis var at se bort fra fremførte underskud, uanset om der var afdraget på gæld.

Ægteparrets revisor klagede til Ankestyrelsen og argumenterede for, at underskuddet absolut havde reduceret forbrugsmulighederne på grund af de store gældsafdrag. Revisoren henviste til SM O-45-86, sag nr. 7, som støtte for, at faktiske forbrugsmuligheder skulle inddrages.

Sagen blev behandlet principielt for at afklare, hvorvidt rentebetaling og afdrag på gæld fra tidligere virksomhedsunderskud har betydning for opgørelsen af årets aktuelle og faktiske indtægt ved beregning af økonomisk friplads.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen for fornyet behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen fastslog, at der ved afgørelsen om tilbagebetaling af økonomisk friplads skulle foretages en samlet vurdering af ægteparrets økonomiske og sociale forhold. Beregningsgrundlaget for daginstitutionsbetaling skulle opgøres efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1 og stk. 3.

Ankestyrelsens vurdering af indkomstbegrebet

Ankestyrelsen præciserede, at begrebet "personlig indkomst" ikke omfatter den "beregningsmæssige personlige indkomst", da sidstnævnte inkluderer skattetekniske fradrag som fremførte underskud. På baggrund af familiens lave privatforbrug og betydelige gældsafdrag i 2001 fandt Ankestyrelsen, at den faktiske indtægt, ægteparret havde til rådighed, var væsentlig mindre end den aktuelle indtægt.

Krav til kommunens fornyede vurdering

Kommunen skulle derfor foretage en konkret vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold i 2001. Ved denne vurdering skulle kommunen tage hensyn til:

• At ægteparret havde afdraget på virksomhedsgæld i 2001.
• Et rimeligt hensyn til et realistisk privatforbrug for en familie på fire personer.

Ankestyrelsen henviste til tidligere principielle afgørelser, SM O-45-86, sag nr. 7 og SM O-32-99, som understøtter behovet for en samlet vurdering af familiens faktiske forhold ved fravigelse af hovedreglen for fastsættelse af beregningsgrundlaget for dagtilbud. Dette er i overensstemmelse med Dagtilbudsloven § 43 og Serviceloven § 15.