Afslag på midlertidig udlån af plejeseng til kortvarigt familiebesøg

Sagen omhandler en kvinde med lammelser og nedsat lungefunktion, som er permanent kørestolsbruger og har en plejeseng i hjemmet. Kvinden ansøgte om støtte til lån eller leje af en plejeseng til et 3-dages familiebesøg i en weekend.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at et midlertidigt udlån ikke udgjorde en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse, og at der ikke var lovhjemmel til det.

Nævnets afgørelse

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kvinden var berettiget til dækning af udgifter til hjælpemidlet. Nævnet lagde vægt på, at kvinden allerede var bevilget en plejeseng i hjemmet, og at hjælpemidlet derfor var en væsentlig lettelse i hendes dagligdag. Nævnet henviste til, at personer med nedsat funktionsevne skulle have mulighed for at holde ferie i et rimeligt omfang, og at opholdet ikke var af et så beskedent omfang, at det ikke ville medføre en væsentlig lettelse. Nævnet fandt ikke, at afgørelsen var i strid med Ankestyrelsens Principafgørelse C-49-06.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at et kort ferieophold på 3 dage ikke kunne anses for at give et behov, der medførte en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse, og at væsentlighedskriteriet i Serviceloven § 112 derfor ikke var opfyldt. Sagen blev behandlet principielt for at afklare støtte til hjælpemidler under korte ferieophold og som supplement til Principafgørelse C-49-06.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden ikke var berettiget til midlertidig udlån af en plejeseng.

Begrundelsen var, at det er en betingelse for støtte til hjælpemidler, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og medføre en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse. Ankestyrelsen vurderede, at denne betingelse ikke var opfyldt i forbindelse med et familiebesøg af en weekends varighed.

Vurdering af væsentlighedskriteriet

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden allerede havde en bevilget plejeseng i sit hjem, og at det ansøgte besøg var af så beskedent omfang (3 dage), at bevilling af en ekstra plejeseng under opholdet ikke ville medføre en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse. Afgørelsen blev truffet ud fra en samlet vurdering af det ansøgte hjælpemiddels betydning for at afhjælpe kvindens funktionsevnenedsættelse.