Afslag på DAISY-afspiller som hjælpemiddel grundet manglende væsentlighed
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Serviceloven
Emner
Svagtseende, Hjælpemiddel, Lydafspiller
Lovreferencer:
En kvinde med stærkt nedsat syn grundet grå stær ansøgte om en DAISY-afspiller som hjælpemiddel. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at afspilleren ikke ville udgøre en væsentlig lettelse i dagligdagen, da kvinden allerede var bevilget en PC.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at ansøger havde en PC med talesyntese og program til lydbøger, og at hun ikke havde læst eller hørt bøger i de seneste 11 år. De bemærkede desuden, at hun kunne købe en forlængerledning, hvis hun ønskede at høre bøger i sofaen.
Dansk Blindesamfund klagede over nævnets afgørelse og anmodede Ankestyrelsen om at behandle sagen principielt for at afklare fortolkningen af væsentlighedsprincippet i relation til hjælpemidler. Nævnet fastholdt sin afgørelse og påpegede, at DAISY-lydbøger kunne afspilles som mp3-filer via en computer.
Ankestyrelsen afgjorde, at ansøger ikke havde ret til at få bevilget en DAISY-afspiller som hjælpemiddel.
Efter en konkret og individuel vurdering fandt Ankestyrelsen, at en transportabel DAISY-afspiller ikke i væsentlig grad ville afhjælpe de varige følger af ansøgers nedsatte syn eller medføre en væsentlig yderligere lettelse af hendes daglige tilværelse, jf. Serviceloven § 112.
Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:
- En transportabel DAISY-afspiller primært anvendes til strukturel læsning af lydbøger og tidsskrifter, hvilket indebærer et betydeligt element af navigering i teksten.
- Læsning af lydbøger fra ende til anden kan ske ved hjælp af transportable medier, der betragtes som sædvanligt indbo.
- Ansøger ifølge sagens oplysninger ikke foretog strukturel læsning i stort omfang.
Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.
Lignende afgørelser