Ophævelse af Fogedrettens Kendelse vedrørende Tvangsfuldbyrdelse af Samvær

Sagen omhandler en fars anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær med sine tre fællesbørn, Barn 1, Barn 2 og Barn 3, i henhold til en resolution fra Statsforvaltningen af 12. juli 2013.

Sagens Forløb i Fogedretten

Fogedretten i Hjørring afsagde den 27. januar 2016 en kendelse, hvorved farens anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær ikke blev taget til følge.

Kæremålet til Landsretten

Faren kærede fogedrettens kendelse til Vestre Landsret. Moren har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Landsretten behandlede sagen den 18. marts 2016 i Viborg.

Vestre Landsret ophævede fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten fandt, at den omstændighed, at faren har haft et begrænset samvær med børnene efter den 12. juli 2013, ikke i sig selv kan føre til, at Statsforvaltningens resolution af 12. juli 2013 ikke kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Dette blev vurderet i henhold til Retsplejeloven § 536, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse

Landsretten bestemte:

• Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 48 a.
• Kæremålets omkostninger ophæves.
• Kæreafgiften skal betales tilbage.

Sagen blev sluttet.