Dom for tilsidesættelse af ubetinget vigepligt under glatte vejrforhold

Sagens Baggrund

Sagen omhandler et færdselsuheld, der fandt sted den 10. februar 2009 kl. 14.07 i Gudbjerg, Svendborg kommune, hvor to personbiler var involveret. Anklagemyndigheden rejste tiltale mod to personer i forbindelse med uheldet.

Anklager

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf for Tiltalte 2 og frifindelse for Tiltalte 1. Derudover påstod anklagemyndigheden, at Tiltalte 2 skulle frakendes retten til at føre motordrevet køretøj betinget, jf. Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 1.

Tiltalepunkter

• Tiltalte 2 var tiltalt for overtrædelse af Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 3, stk. 1 og Færdselsloven § 26, stk. 2. Dette skyldtes, at han uden at udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden førte en stor personbil ind i et kryds uden at overholde den ubetingede vigepligt, hvilket resulterede i et sammenstød med en anden stor personbil.
• Tiltalte 1 var tiltalt for overtrædelse af Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 67, stk. 1 og Færdselsloven § 67, stk. 2. Han var tiltalt som ejer af den store personbil, der var involveret i uheldet, for at være ansvarlig for, at køretøjet ikke var i lovlig stand og indrettet således, at det kunne benyttes uden fare. Dette skyldtes, at et stolesæde i passagerkabinen rev sig løs fra sin befæstigelse i bunden under uheldet, hvorved en passager kom alvorligt til skade.

Begge tiltalte nægtede sig skyldige.

Sagens Forløb og Bevisførelse

Tiltaltes Forklaringer

• Tiltalte 1 (ejer af køretøjet) forklarede, at han var kontormand i firmaet, der ejede selskabet, da uheldet skete. Han forklarede, at sædet var fastgjort med skinner, og at kontrol af sædet foregik ved at slå på ryglænet for at høre, om det sad fast. Han mente ikke, at sædet ville rykke fremad ved et uheld, da det ville rykke fremad ved opbremsning. Han oplyste, at der i dag er 3 befæstninger, mod kun 2 ved uheldet, og at det var den originale befæstning.
• Tiltalte 2 (fører af køretøjet) forklarede, at han kørte bus til daglig og havde kørt bus i 1 år og 3 måneder. Han var kendt med ruten. Han beskrev, at vejen var glat og som "brun sæbe" på grund af sne. Han tog farten af og stoppede op ved krydset, hvor der ikke var ryddet for sne. Han orienterede sig og kørte ud, men bussen skøjtede ud og løb af vejen. Han prøvede at fortsætte fremad, men bagenden skred fremad. Han stoppede ikke op, men holdt bussen i gang for at få den væk. Han så den anden bus i bakspejlet, og minibussen ramte den bus, han førte, i siden.

Vidneforklaringer

Flere vidner afgav forklaringer om uheldet og vejforholdene:

• Vidne 1 (fører af minibussen) forklarede, at han kørte 40-45 km/t, og at vejen var glat. Han så bussen komme op på hovedvejen og forsøgte at styre udenom, men ramte den. Han erindrede, at bussen var ude på højre halvdel af vejen, da uheldet skete, og at den var ved at dreje rundt.
• Vidne 2 (passager i rutebilen) forklarede, at vejret blev værre, jo længere sydpå de kom. Hun bemærkede, at bussen havde svært ved at komme over på Ørbækvej og kørte frem i ryk. Hun mente, at minibussen havde kørt for stærkt efter vejrliget og ikke forsøgte at undvige.
• Vidne 3 (passager i Arrivabussen) forklarede, at det var snevejr og glat. Chaufføren kunne ikke komme over krydset. Hun mente, at minibussen havde overset Arrivabussen.
• Vidne 4 (bag Arrivabussen) forklarede, at det var glat, og at bussen standsede op ved krydset. Han mente, at minibussen kørte med "standardfart" – måske 80 km/t – og ikke bremsede op. Han troede, at minibussen ville stoppe, men den ramte Arrivabussen, som var halvt ude på vejen.

Bilinspektørens Undersøgelse

Vidne 5 (bilinspektør) undersøgte bilerne på stedet og senere på værkstedet. Han bekræftede snevejr. Han fandt ingen tekniske fejl eller mangler ved Arrivabussen. Tachografen viste, at bussen havde holdt stille og herefter en "hakket" kørsel. Vedrørende minibussen bemærkede han, at det var et sæde, der havde revet sig løs fra befæstigelsen i gulvet. Han konkluderede, at befæstigelsen ikke var korrekt, da sikkerhedsselen var fastmonteret på selve sædet, hvilket kræver en anderledes befæstigelse.

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på, at det kræves agtpågivenhed at føre motordrevet køretøj i snevejr. Vejret, selvom det var glat og sneede, ændrer ikke vigepligtsreglerne. Retten fandt, at Tiltalte 2 ikke måtte køre frem, før der var fri bane. Det var ikke uberegneligt eller pludseligt, at føret var sådant, at bussen havde svært ved at køre frem, og det var påregneligt, at manøvrering ville tage længere tid. Forklaringerne viste, at der allerede i starten af kørslen var "hak" i kørslen, og bussen hang ikke pludseligt eller uforudsigeligt fast på tværs af kørebanen.

Afgørelse

Frakendelse af Førerret for Tiltalte 2

Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, jf. Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 1. Frakendelsen er betinget, hvilket betyder, at Tiltalte 2 beholder førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. Færdselsloven § 125, stk. 4. Den betingede frakendelse medfører, at Tiltalte 2 skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. Færdselsloven § 60, stk. 3.

Sagsomkostninger

Tiltalte 2 skal betale egne sagsomkostninger. Statskassen skal betale de resterende sagsomkostninger.

Erstatningsretlige Spørgsmål

Retten har ikke taget stilling til erstatningsretlige spørgsmål mellem parterne eller deres forsikringsselskaber. Disse spørgsmål skal behandles i civilrettens former.