Frifindelse for medvirken til grov vold medførte ikke erstatning for varetægtsfængsling grundet egen skyld
Sagstype
Dom
Dato
1. september 2017
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Østre Landsret, København
Beskrivelse
§ 1018 a, stk. 3, egen skyld, varetægtsfængsling, grov vold, mistankepådragende adfærd før og under strafforfølgningen, E ville ikke deltage i genafhøring hos politiet, skiftende forklaringer i hhv. grundlovsforhør og under hovedforhandling, undladt at rense sig for mistanke trods særlig anledning hertil, ikke tilkendt erstatning
Bemærkning
E var klar over, at han som chauffør deltog i en inkassoforretning vedr. en narkogæld, og at han blev ved grundlovsforhøret gjort bekendt med, at den medsigtede havde stukket F med en kniv. E havde, med sine skiftende forklaringer og ved ikke at ville deltage i en genafhøring hos politiet, selv om han havde særlig anledning til at udtale sig, selv givet anledning til frihedsberøvelsen.
Sagen omhandler E's krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse i forbindelse med en sag, hvor han var sigtet og tiltalt for medvirken til legemsangreb af særlig farlig karakter efter Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 23.
Sagens Baggrund
E blev anholdt den 7. januar 2014 og varetægtsfængslet frem til den 27. juni 2014. Han var sigtet for at have overdraget en kniv til en person, X, som efterfølgende stak F2 i maven og F1 i ansigtet. Ved dom af 27. juni 2014 blev E frifundet for tiltalen af Retten i Lyngby, da retten ikke fandt det bevist, at han havde overdraget kniven til X.
Efter frifindelsen fremsatte E krav om erstatning på 143.000 kr. for frihedsberøvelsen. Dette krav blev afvist af Statsadvokaten i København den 3. august 2015 og efterfølgende af Rigsadvokaten den 2. oktober 2015. Rigsadvokatens afgørelse var endelig, jf. Retsplejeloven § 1018e, stk. 3, men E havde mulighed for at indbringe kravet for retten, jf. Retsplejeloven § 1018f, stk. 1.
Parternes Påstande og Argumenter
E nedlagde påstand om tilkendelse af 143.000 kr. i erstatning med tillæg af renter. Anklagemyndigheden påstod frifindelse og henviste til, at E selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen, jf. Retsplejeloven § 1018a, stk. 3.
Anklagemyndigheden argumenterede for, at E's adfærd bestyrkede mistanken mod ham. Dette omfattede hans deltagelse i en inkassoforretning vedrørende formodet narkogæld, hans forklaringer under grundlovsforhøret, som ikke stemte overens med aflyttede telefonsamtaler, og hans manglende vilje til at udtale sig yderligere til politiet under efterforskningen. Han undlod at rense sig selv ved at afgive en fyldestgørende forklaring og nægtede at oplyse navnet på en tredje person, der var til stede under episoden.
Landsrettens Afgørelse
Østre Landsret stadfæstede Byretten i Lyngbys dom, hvilket betyder, at E ikke blev tilkendt erstatning for sin frihedsberøvelse. Landsretten tilsluttede sig Byrettens begrundelse og fandt ikke, at de fremlagte oplysninger kunne føre til et andet resultat.
Byretten havde tidligere fundet, at E selv havde givet anledning til sin varetægtsfængsling og dens udstrækning, jf. Retsplejeloven § 1018a, stk. 3. Dette skyldtes hans deltagelse i en inkassoforretning under omstændigheder, der medførte risiko for sigtelse, samt hans manglende vilje til at rense sig selv ved at afgive en fyldestgørende forklaring til politiet. Han undlod at give oplysninger om en tredje person, der var til stede, og afgav forklaringer, der ikke var korrekte i forhold til aflyttede samtaler.
E blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
Lignende afgørelser
