Højesterets dom i sag om stadfæstelse af landsretsdom vedrørende asylansøgning og opholdstilladelse

Sagen omhandlede en anke til Højesteret fra Appellant 1 og Appellant 2 (tidligere Sagsøger 1 og Sagsøger 2) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Flygtningenævnet. Sagen vedrørte oprindeligt spørgsmål om opholdstilladelse og domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen blev indbragt for Højesteret ved ankestævning den 6. juli 2007, efter at Østre Landsret havde afsagt dom den 29. juni 2007. Appellanterne havde oprindeligt gentaget deres påstande fra landsretten.

Ændrede Påstande

Efter at appellanterne den 12. september 2007 fik tildelt opholdstilladelse i et år i henhold til Udlændingeloven § 9 b, stk. 1, frafaldt de deres påstand om, at sagens behandling ved domstolene skulle tillægges opsættende virkning med hensyn til afgørelserne om pligt til udrejse. De indstævnte parter, Ministeriet og Flygtningenævnet, påstod stadfæstelse af landsrettens dom.

Skriftlig Behandling og Nye Anbringender

Sagen blev behandlet skriftligt i Højesteret, jf. Retsplejeloven § 387. Appellanterne fremsatte i deres skriftlige indlæg nye anbringender vedrørende Flygtningenævnets afgørelser. Flygtningenævnet protesterede mod disse nye anbringender.

Højesterets Begrundelse

Afvisning af Nye Anbringender

Højesteret tillod ikke, at de nye anbringender blev fremsat, med henvisning til Retsplejeloven § 383, stk. 1. Dette skyldtes, at de nye anbringender blev fremsat efter, at den skriftlige forberedelse af sagen var afsluttet.

Spørgsmål om Bisidder

Appellanterne var repræsenteret af advokat under sagens behandling i Flygtningenævnet. Højesteret bemærkede, at en begæring om, at en psykolog eller lignende deltager som bisidder under Flygtningenævnets møde, beror på en skønsmæssig vurdering. En sådan vurdering kan som udgangspunkt ikke efterprøves af domstolene, jf. Udlændingeloven § 56, stk. 8. Der var ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret, at sagen mod Flygtningenævnet var blevet afvist, og at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration var blevet frifundet.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebar følgende:

Afvisning af Sagen mod Flygtningenævnet

Retten tiltrådte, at sagen mod Flygtningenævnet blev afvist. Dette skyldtes, at Flygtningenævnets skønsmæssige vurdering af, om en bisidder (psykolog mv.) skulle deltage i et møde, som udgangspunkt ikke kan efterprøves af domstolene, jf. Udlændingeloven § 56, stk. 8. Der var ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Frifindelse af Ministeriet

Højesteret tiltrådte, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration blev frifundet for appellanternes principale påstand, og at deres subsidiære påstand blev afvist.

Sagsomkostninger

Appellanterne, Appellant 1 og Appellant 2, blev pålagt solidarisk at betale sagsomkostninger for Højesteret:

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.