Dom om vold, trusler og fornærmelse af polititjenestemand

Sagen omhandler en tiltalt mand, født i august 1968, der af anklagemyndigheden var tiltalt for en række lovovertrædelser begået i perioden november 2020 til maj 2022. Forholdene inkluderede falsk alarm, vold, trusler, uanstændig opførsel og overfald på tjenestemænd.

Anklager og påstande

Anklagemyndigheden rejste tiltale for ni forhold:

• Falsk alarm: Ugrundet påkaldelse af hjælp via alarmcentralen, hvor tiltalte i strid med sandheden oplyste, at hans søn var blevet slået ihjel, hvilket medførte politiudrykning. Dette var i strid med Straffeloven § 135.
• Vold: To forhold af vold mod Forurettede1, herunder et slag på armen og kast med en øldåse, samt at have spyttet hende i ansigtet. Disse forhold var i strid med Straffeloven § 244.
• Trusler: To forhold af trusler på livet, dels mod børn ("fordi i er klamme, så skal i slås ihjel") og dels mod Forurettede7 ("Jeg slår dig ihjel"). Disse forhold var i strid med Straffeloven § 266.
• Overfald på tjenestemænd: Tre forhold vedrørende hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod politibetjente Forurettede5 og Forurettede6, samt vold eller trussel om vold mod Forurettede6 ved at spytte. Disse forhold var i strid med Straffeloven § 121 og Straffeloven § 119, stk. 1.
• Uanstændig opførsel: Et forhold om uanstændig opførsel ved højlydt tilnærmelse til patruljen, naboer og deres børn, egnet til at forstyrre den offentlige orden, i strid med Ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1.

Anklagemyndigheden påstod, at tiltalte skulle idømmes tilsyn af kommunen med vilkår om ophold, arbejde og anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i medfør af Straffeloven § 68, jf. Straffeloven § 16, stk. 2. Der blev også påstået vilkår om lægeligt godkendt behandling mod alkoholmisbrug og ingen fastsættelse af længstetid for foranstaltningen i medfør af Straffeloven § 68 a, stk. 2. Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold.

Sagens baggrund

Tiltalte var tidligere straffet for overtrædelser af Straffeloven § 266 (trusler) og Straffeloven § 119, stk. 1 (vold mod tjenestemand). En retspsykiatrisk erklæring fra januar 2022 fastslog, at tiltalte ikke var sindssyg på gerningstidspunkterne, men var mentalt retarderet i lettere grad (IQ 68). Hans impulsive og aggressive reaktioner blev forstærket af stort alkoholindtag. Erklæringen anbefalede de foranstaltninger, som anklagemyndigheden påstod. Tiltalte oplyste selv, at han var stoppet med at drikke og var i antabusbehandling.

Byrettens afgørelse (før anke)

Retten i Esbjerg frifandt tiltalte for forhold 1 (falsk alarm) og 4 (uanstændig opførsel) samt delvist for forhold 5 og 7 (overfald på tjenestemænd). Tiltalte blev fundet skyldig i forhold 2, 3, 6, 8 og 9. På grund af tiltaltes mentale retardering blev han ikke straffet, men idømt en foranstaltning i henhold til anklagemyndighedens påstand.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med visse præciseringer og ændringer i skyldsspørgsmålet for forhold 5 og 7.

Landsrettens skyldkendelse

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelser om skyld i forhold 2, 3, 6, 8 og 9.

• Forhold 5 (Overfald på tjenestemænd): Landsretten fandt, i modsætning til byretten, at tiltaltes brug af udtrykkene "bøsse" og "homoseksuel" over for politibetjente, i sammenhæng med andre nedladende udtalelser som "so" og "kælling", også udgjorde fornærmelig tiltale omfattet af Straffeloven § 121. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i hele forhold 5, også vedrørende politibetjent Forurettede5.
• Forhold 7 (Overfald på tjenestemænd): Landsretten fandt det bevist, at tiltalte spyttede efter politibetjent Forurettede5, og at denne handling var omfattet af Straffeloven § 121. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i dette forhold, hvor byretten havde frifundet ham.

Sanktionsfastsættelse

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for, at tiltalte ikke skulle straffes, men i stedet undergives en foranstaltning i medfør af Straffeloven § 68, jf. Straffeloven § 16, stk. 2. Foranstaltningen indebar tilsyn af kommunen, herunder bestemmelse om ophold og arbejde, lægeligt godkendt behandling mod alkoholmisbrug, og mulighed for anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Landsretten stadfæstede også, at der ikke skulle fastsættes en længstetid for foranstaltningen i medfør af Straffeloven § 68 a, stk. 2, under hensyn til kriminalitetens art.

Domskonklusion

Byrettens dom blev stadfæstet med de anførte bemærkninger. Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.