Vestre Landsret: Kendelse om vidneafhøring og bevisførelse i narkotikasag

Sagen omhandlede en fortsat hovedforhandling ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden stod over for Tiltalte. Hovedfokus var på proceduremæssige spørgsmål vedrørende vidneafhøringer og fremlæggelse af beviser.

Anklagemyndighedens begæring om vidneafhøring

Anklagemyndigheden anmodede om at afhøre politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2. Disse vidner skulle afhøres om oplysninger, som Person 1 var fremkommet med under transport mellem arresten og retten i forbindelse med byrettens behandling af sagen. Anklagemyndigheden ønskede også at kunne foreholde vidnerne en notits af 25. februar 2009, udfærdiget af Vidne 1.

Forsvarerens protest og rettens første kendelse

Forsvareren protesterede mod både vidneafhøringerne, forehold af notitsen og rækkefølgen af afhøringerne, idet han ønskede, at Person 1 skulle afhøres først. Landsretten afsagde en kendelse, der tillod afhøringen af politiassistenterne. Retten begrundede dette med, at Person 1's udtalelser under transport ikke var fremkommet under en formel afhøring i henhold til retsplejelovens regler. Da Person 1's sag var endeligt afgjort, og Person 1 var indkaldt som vidne under anken, fandt retten, at politiassistenternes vidneafhøring kunne være af betydning for sagen. Notitsen kunne anvendes til forehold, og der var ikke grundlag for at udsætte afhøringen af politiassistenterne til efter Person 1's forklaring.

Forsvarerens anmodning om opsættende virkning

Efter rettens kendelse tilkendegav forsvareren, at han ville søge Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe kendelsen for Højesteret. I den forbindelse anmodede han landsretten om at tillægge ansøgningen opsættende virkning. Anklageren protesterede mod dette. Efter votering besluttede landsretten ikke at tillægge ansøgningen opsættende virkning.

Vidneforklaringer

Flere vidner afgav forklaring under hovedforhandlingen:

Vidne 3's forklaring

Vidne 3 forklarede om et firma, der skulle købe byggematerialer og sælge dem videre uden fuld afregning, med en forventet fortjeneste på fire millioner kroner. Vidnet lejede biler for Person 1, som betalte for lejen. Vidnet omtalte også planer om handel med narko og diamanter, samt en episode hvor vidnet og Person 5 tog kokain i en bil, efter at Person 1 og Person 5 angiveligt var kommet fra Holland med kokain. Vidnet nævnte også, at Person 1 skyldte halvanden million kroner i Holland.

Vidne 4's nægtelse af at afgive forklaring

Vidne 4 mødte som vidne, men nægtede at afgive forklaring, da denne fortsat var mistænkt. Anklageren anmodede om at oplæse dele af Vidne 4's politirapport, men forsvareren protesterede, og retten tillod ikke dokumentationen.

Vidne 5's forklaring

Vidne 5 forklarede om sin rolle i firmaet, hvor han hjalp Vidne 3 med indkøb af byggematerialer. Han skulle have modtaget 5-10.000 kr. pr. bil, men fik aldrig pengene. Bilerne skulle leveres med nøgler, men uden papirer, og kunne i Danmark kun bruges til reservedele eller indbrud.

Vidne 6's forklaring

Vidne 6, der kendte Tiltalte fra fængsel, forklarede om Tiltaltes forretningsplaner i Amsterdam, herunder handel med skrotmetal, planer om en kyllingefarm i Afrika og genbrug af emballage. Disse planer blev dog ikke realiseret på grund af Tiltaltes fængsling. Vidne 6 bemærkede, at Tiltalte virkede plaget af familieproblemer, og at Tiltalte frygtede udlevering til Danmark, da han mente, at alle udleverede blev dømt.

Politiassistent Vidne 1's forklaring

Vidne 1 forklarede om transport af Person 1 mellem arrest og ret, hvor Person 1 frivilligt fortalte om sagen. Person 1 beskrev Tiltalte som en "stor narkobaron" og bagmanden bag narkosmuglingen. Person 1 udtrykte frygt for Tiltalte og for repressalier mod sin kæreste. Vidne 1 havde på anmodning fra Randers Politi udfærdiget en notits om Person 1's udtalelser. Efter en ny protest fra forsvareren tillod retten, at Vidne 1's afhøring fortsatte, da samtalerne ikke blev anset for en formel afhøring.

Reservepolitibetjent Vidne 2's forklaring

Vidne 2, der også havde transporteret Person 1, bekræftede, at samtalerne ikke var afhøringer, og at Person 1 selv ønskede at fortælle om sagen. Person 1 udtrykte utryghed og sagde, at Tiltalte var englænder og en "stor mand" inden for narkosmugling.

Politiassistent Vidne 7's forklaring

Vidne 7 forklarede om en ransagning, hvor der blev fundet sten i Person 4's jakke, som dog blev vurderet uden betydning for sagen. Vidne 7 identificerede "Kaldenavn 3" som Person 11, et fuldgyldigt medlem af Hells Angels.

Kriminalassistent Vidne 8's forklaring

Vidne 8 deltog i en ransagning af Tiltaltes lejlighed i Amsterdam, hvor der blev fundet mange mobiltelefoner og noget, der lignede diamanter, men som viste sig ikke at være ægte. Vidne 8 fik ikke indtryk af, at der blev drevet forretning fra lejligheden.

Kriminalassistent Vidne 9's forklaring

Vidne 9 forklarede, at aflytninger af Person 4 og Person 1 startede i august 2007, og at Person 1 havde den løbende kontakt til Tiltalte. Vidne 9 nævnte også en telefonsamtale mellem Person 1 og Person 12, som var den første kontakt efter et møde mellem Tiltalte og Person 1 i Hamborg. Vidne 9 var bekendt med, at Vidne 6 havde besøgt Tiltalte i arresten, og at Tiltalte havde udtalt, at han var "50 procent af min sag, og du er 25 procent af min sag".

Sagen blev udsat til fortsat hovedforhandling den 15. september 2009.

Kendelser fra Vestre Landsret

Landsretten afsagde flere kendelser under hovedforhandlingen:

Tilladelse til vidneafhøring af politiassistenter

Anklagemyndighedens begæring om vidneafhøring af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 blev taget til følge. Retten fandt, at de oplysninger, som Person 1 var fremkommet med under transport mellem arresten og retten, ikke var fremkommet under en afhøring i retsplejelovens forstand, og at vidneafhøringen af politiassistenterne kunne være af betydning for sagen. Den nævnte notits kunne anvendes til forehold om nødvendigt. Der var ikke grundlag for at lade afhøringen afvente Person 1's forklaring.

Afslag på opsættende virkning

Forsvarerens anmodning om, at ansøgningen til Procesbevillingsnævnet om at indbringe landsrettens kendelse for Højesteret skulle tillægges opsættende virkning, blev ikke taget til følge.

Afslag på dokumentation af vidneforklaring

Landsretten besluttede ikke at tillade dokumentation (oplæsning) af dele af Vidne 4's forklaring afgivet til politirapport, da Vidne 4 nægtede at afgive forklaring i retten.

Fortsat vidneafhøring af politiassistent

Vidneafhøringen af politiassistent Vidne 1 blev tilladt fortsat, da retten fastholdt, at samtalerne mellem politiassistenterne og Person 1 ikke kunne sidestilles med en afhøring.