Skattepligt af kursgevinst ved gældseftergivelse i kommanditselskab – betydningen af indbetalt resthæftelse og Den juridiske vejledning

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt tre sagsøgte, som kommanditister i kommanditselskabet K/S Danskib 70, skal beskattes af en kursgevinst som følge af en gældseftergivelse fra HSH Nordbank i 2012. Gældseftergivelsen vedrørte et lån i fremmed valuta på ca. 28,9 mio. kr., selvom de sagsøgte havde indbetalt deres fulde resthæftelse til kommanditselskabet.

Sagens Baggrund

K/S Danskib 70, et kommanditselskab, ejede skibet ID ASIA. Købet af skibet blev finansieret via et lån på 13 mio. USD fra HSH Nordbank AG. I 2012 eftergav HSH Nordbank en restgæld på ca. 28,9 mio. kr. til kommanditselskabet, efter at skibet var solgt, og selskabet var insolvent. De sagsøgte kommanditister havde indbetalt deres fulde resthæftelse til selskabet.

Skatteministeriets Påstand

Skatteministeriet påstod, at de sagsøgtes skattepligtige indkomst for 2012 skulle ansættes i overensstemmelse med SKAT's afgørelse af 27. oktober 2015. Ministeriet argumenterede for, at gevinsten var skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23, som omhandler gevinst og tab på gæld i fremmed valuta. Det blev fremhævet, at loven ikke indeholder undtagelser for beskatning, selvom resthæftelsen er indbetalt, og at loven har forrang for administrativ praksis.

De Sagsøgtes Påstand

De sagsøgte påstod frifindelse. De gjorde gældende, at de ikke havde realiseret en skattepligtig kursgevinst, da de havde indbetalt deres fulde resthæftelse og dermed ikke opnåede en økonomisk fordel. De henviste til "Den juridiske vejledning", som ifølge deres fortolkning angav, at en gældseftergivelse ikke ville medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand, hvis kommanditisten havde indbetalt den fulde hæftelse. De påberåbte sig forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og forventningsprincippet.

Landsskatterettens Afgørelse

Landsskatteretten havde tidligere afgjort sagerne for de sagsøgte. Den fandt, at gevinsten var skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23, men at de sagsøgte kunne støtte ret på "Den juridiske vejledning", hvorefter kursgevinsten kun skulle beskattes i det omfang, de ikke havde indbetalt deres fulde vedtægtsmæssige hæftelse. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i Skattestyrelsen for at fastslå den skattepligtige del af kursgevinsten.

Landsrettens Overvejelser

Landsretten skulle vurdere, om kommanditisterne havde opnået en skattepligtig kursgevinst, og om de kunne støtte ret på "Den juridiske vejledning" ud fra et forvaltningsretligt lighedsprincip.

Landsretten bemærkede:

• Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2 omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld.
• Forarbejderne til loven indikerer, at reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab, uanset årsagen til gevinsten eller tabet.
• Kursgevinstloven § 23 er en særbestemmelse for gæld i fremmed valuta og har forrang for Kursgevinstloven § 21, stk. 1.
• Det er ikke en udtrykkelig betingelse i Kursgevinstloven § 23, som i Kursgevinstloven § 21, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.
• Et kommanditselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt jf. Selskabsskatteloven § 1, og beskatningen påhviler selskabsdeltagerne. Landsretten fandt det betænkeligt at fravige transparensprincippet, som er et grundlæggende princip for beskatning af kommanditselskaber, uden lovgivningsmæssig hjemmel.
• "Den juridiske vejledning" har status som et cirkulære og er bindende for skattemyndighederne, men loven har forrang. En lighedsgrundsætning kan kun føre til en beskatning i strid med loven, hvis der foreligger "ganske særlige omstændigheder" i form af meget stærke og konkrete grunde til at fravige loven.
• Landsretten fandt ikke, at "Den juridiske vejledning" var entydig eller udtryk for en fast administrativ praksis, der kunne tilsidesætte lovens klare bestemmelser. Tidligere afgørelser fra Landsskatteretten, der gav skatteyderne medhold, var ikke offentliggjort som principielle afgørelser og kunne derfor ikke godtgøre en fast administrativ praksis i modstrid med loven.

Landsretten konkluderede, at de sagsøgte ikke kunne støtte ret på "Den juridiske vejledning" for at opnå fritagelse for en skatteforpligtelse, der følger af loven.

Østre Landsret stadfæstede Skatteministeriets påstand. De sagsøgtes skattepligtige indkomst for 2012 skal ansættes i overensstemmelse med SKAT's afgørelse af 27. oktober 2015. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.