Hjemvisning af afgørelse om krydsoverensstemmelse for 2017

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2017, hvor klagers direkte landbrugsstøtte for 2017 blev nedsat med 3 % på grund af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3. Dette krav vedrører tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr, herunder omgående behandling og konsultation af dyrlæge ved manglende bedring samt isolation af syge dyr.

Ved et kontrolbesøg den 25. april 2017 blev det konstateret, at to køer led af henholdsvis kronisk forfangenhed og underernæring. Klager oplyste, at dyrene ikke havde været tilset af en dyrlæge og kun var blevet fodret med halm de seneste 14 dage. Dyrene var heller ikke blevet isoleret i et passende rum.

Klager påklagede afgørelsen den 8. november 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at sanktionen var urimelig, at et sygt dyr havde det bedre på en græsmark end i stalden, og at den tilsynsførende dyrlæge ikke havde forstand på produktionsdyr. Klager mente, at dyrene havde mulighed for at komme sig på frisk græs, inden de skulle slagtes til efteråret, og at de ikke alene var blevet fodret med halm, da der var græs nok.

Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at køerne havde været udsat for en væsentlig grad af lidelse, og at de ikke var blevet isoleret som krævet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Nævnet har ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2017 om krydsoverensstemmelse for 2017 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for hjemvisning

MFKN har begrænset sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og har fundet anledning til at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse. Nævnet konstaterede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke forklarede, hvordan den samlede karakter for overtrædelsen blev omregnet til en støttenedsættelse på 3 %. Beregningen var ikke formidlet forståeligt for klager, og afgørelsen opfyldte derfor ikke ombudsmandens krav til forklaring af beregninger.