Østre Landsret stadfæster byrettens dom med ændret frist for retablering af vandløb

Sagen omhandler en anke af en dom fra Retten i Svendborg, hvor tiltalte blev fundet skyldig i ulovlig regulering af vandløb og idømt bøde samt tvangsbøder med forvandlingsstraf.

Sagens Forløb i Byretten

Ved Retten i Svendborg blev tiltalte den 26. oktober 2016 fundet skyldig i henhold til anklageskriftet. Han blev idømt en bøde på 10.000 kr. med en forvandlingsstraf på 10 dages fængsel samt tvangsbøder på 2.000 kr. pr. påbegyndt uge fra den 1. juni 2017, indtil de ulovligt regulerede dele af vandløbene var retableret. Sagen blev fremmet i byretten i medfør af Retsplejeloven § 897, stk. 1, nr. 1, da tiltalte udeblev fra hovedforhandlingen trods lovlig tilsigelse. Den 16. januar 2017 genoptog Retten i Svendborg sagen, jf. Retsplejeloven § 987, stk. 1.

Anke til Landsretten

Tiltalte ankede dommen fra Retten i Svendborg af 21. marts 2018 til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af dommen.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han fortsat boede på ejendommen og ikke havde været i kontakt med kommunen vedrørende påbuddet siden fristens udløb den 30. september 2015. Han havde ikke foretaget yderligere for at efterkomme påbuddet, da han anså det for at være for vidtgående og reelt en etablering frem for en retablering af vandløbene. Han fremviste fotos fra 1970'erne, der viste oversvømmelse af engen, og forklarede, at oprensning i 1980'erne havde fjernet store sten og slam. Ved seneste oprensning i 2014 fjernede en entreprenør kun nedfaldne træer, grene og slam.

Kommunens Forklaring og Sagsbehandling

En vidne fra kommunen forklarede, at hun havde udarbejdet et notat fra januar 2015 om besigtigelse af vandløbsreguleringer. Det var hendes vurdering, at bunker af opgravet materiale langs vandløbene var nyere, og at vandløbenes lodrette brinker uden vegetation indikerede nylig regulering. Hun vurderede, at vandløbets oprindelige bredde var 60 cm. Kommunen udstedte et standsningsforbud den 24. februar 2015, da tiltalte ville påbegynde retablering, før retningslinjer var udarbejdet. Kommunen udarbejdede notater i marts og april 2015 om retablering af vandløbets dimensioner. Et varsel om påbud blev udsendt i april 2015, og det endelige påbud om retablering af vandløbene blev udstedt den 22. maj 2015 til både tiltalte som bruger og hans mor som ejer, med frist til den 1. august 2015. Kommunen anvendte ordet "skal" i retningslinjerne, da de ikke så andre mulige lovliggørelsesmåder. Kommunen var opmærksom på, at en lovliggørelse ville være omkostningstung (anslået 500.000 kr.).

Forlængelse af Frister

Efter en besigtigelse den 28. juli 2015, hvor der blev konstateret fremdrift i lovliggørelsen, forlængede kommunen fristen for efterlevelse af påbuddet først til den 1. september 2015 og derefter til den 30. september 2015. En uge før vidneforklaringen i byretten den 26. oktober 2016 besigtigede vidnet ejendommen igen og konstaterede, at der ikke var sket yderligere lovliggørelse.

Landsrettens Vurdering af Skyld

Østre Landsret fandt det bevist, at tiltalte havde foretaget en ulovlig regulering af vandløbene, som beskrevet i tiltalen. Denne vurdering byggede på en samlet bevisførelse, herunder vidneforklaringer, besigtigelsesnotater og tiltaltes egen forklaring om hans ansvar for vedligeholdelse af vandløbene på ejendommen.

Gyldighed af Påbuddet

Landsretten tiltrådte, at påbuddet om retablering af vandløbene var korrekt udstedt i medfør af Vandløbsloven § 54 a. Påbuddet var rettet mod både ejeren af ejendommen og tiltalte som bruger. Retten fandt ingen grund til at tilsidesætte kommunens faglige skøn over de nødvendige tiltag for at retablere vandløbene eller at anse påbuddet for at være i strid med proportionalitetsprincippet. Selvom kommunen i retningslinjerne anvendte ordet "skal", ændrede dette ikke ved påbuddets lovlighed, da kommunen ikke havde anset andre lovliggørelsesmåder for mulige. Tiltalte havde valgfrihed med hensyn til at lovliggøre forholdene, men havde ikke fremsat forslag til alternative lovliggørelsesmåder.

Dommens Udfald

På baggrund af ovenstående tiltrådte landsretten, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale. Straffen blev anset for passende udmålt, og byrettens bestemmelse om tvangsbøder blev stadfæstet. Dog blev fristen for retablering af vandløbene ændret og fastsat til den 1. marts 2019.

Byrettens dom blev stadfæstet med denne ændring, og tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.