Højesterets kendelse om stadfæstelse af varetægtsfængsling

Sagen omhandler en kendelse fra Højesteret vedrørende fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte 5. Kendelsen er en indbringelse af afgørelser fra Retten i Århus og Vestre Landsret, hvor Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til kæremål for Højesteret.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

• Retten i Århus: Afsagde kendelse den 9. september 2008.
• Vestre Landsret: Afsagde kendelse den 10. september 2008. Landsretten ændrede byrettens kendelse om løsladelse af Tiltalte 5, med henvisning til Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3.
• Procesbevillingsnævnet: Meddelte den 24. oktober 2008 tilladelse til at indbringe kendelsen for Højesteret.

Anklage og Hovedforhandling

Tiltalte 5 er tiltalt ved anklageskrift af 26. august 2008. Sagen er berammet til hovedforhandling i Retten i Århus i perioden fra den 6. januar til den 2. februar 2009.

Parternes Påstande og Anbringender

Tiltalte 5's Påstande og Argumenter

Tiltalte 5 har påstået løsladelse og har anført følgende:

• Der foreligger ikke tilstrækkeligt mistankegrundlag, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1.
• Der er ikke længere påvirkningsrisiko, da sagen betragtes som færdigefterforsket, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3.
• Varetægtsfængslingen er i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3.
• Varetægtsfængslingen er i strid med Retsplejeloven § 768 a, stk. 1, da Tiltalte 5 har været fængslet siden 14. marts 2008. Han argumenterer for, at den længste periode på 6 måneder (jf. Retsplejeloven § 768 a, stk. 1, nr. 1) er overskredet, da tiltalen angår en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i indtil 6 år.

Rigsadvokatens Påstande og Argumenter

Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af kendelsen og har anført følgende:

• Der foreligger tilstrækkeligt mistankegrundlag, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, bl.a. på grund af DNA-spor fra Tiltalte 5 i en formodet flugtbil og ændrede forklaringer.
• Der foreligger en reel påvirkningsrisiko, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3, da de tiltalte kun i begrænset omfang har udtalt sig om tyveriet, og der er behov for at forhindre afstemning af forklaringer, påvirkning af vidner samt sikring eller skjuling af udbytte. Efterforskningsskridt i form af afhøringer af de tiltalte skal fortsat foretages.
• Varetægtsfængslingen er ikke i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3, da straffen for tyveri af 26,7 mio. kr. forventes at være flere års fængsel.
• Retsplejeloven § 768 a, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse. Tiltalte 5 er tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 6 år, jf. Straffeloven § 276 og Straffeloven § 286, stk. 1, hvilket indebærer, at forholdet er omfattet af Retsplejeloven § 768 a, stk. 1, nr. 2, som fastsætter en længsteperiode på 1 år.

Højesteret stadfæstede den påkærede kendelse om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte 5.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fandt, at Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 276 i forening med Straffeloven § 286, stk. 1. Disse bestemmelser kan medføre fængsel i op til og med 6 år.

På baggrund heraf fastslog Højesteret, at varetægtsfængslingen er omfattet af Retsplejeloven § 768 a, stk. 1, nr. 2, som vedrører lovovertrædelser, der kan medføre fængsel i 6 år eller derover. Dette indebærer, at den maksimale varetægtsfængslingsperiode er 1 år, medmindre særlige omstændigheder foreligger.

Højesteret henholdt sig til landsrettens begrundelse og fandt ikke grundlag for at ændre kendelsen.