Arbejdsgivers erstatningsansvar for personskade efter faldulykke under pause

Denne sag omhandler et erstatningskrav som følge af en arbejdsulykke, hvor en medarbejder pådrog sig en rygskade. Sagen involverer spørgsmål om arbejdsgiverens og en anden medarbejders ansvar for skaden.

Sagens Parter

• Appellant, tidligere Sagsøgte A/S: Arbejdsgiveren.
• Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger: Den skadelidte medarbejder.
• Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte: Den medarbejder, hvis handlinger førte til ulykken.

Hændelsesforløb

Appelindstævnte 1 (Sagsøger) faldt bagover fra en kontorstol og landede på lænden under en pause på arbejdspladsen. Faldet skete, da Appelindstævnte 2 (Sagsøgte) løftede Appelindstævnte 1's ben, angiveligt for at komme forbi. Appelindstævnte 1 forklarede, at han mistede balancen og faldt, mens Appelindstævnte 2 fastholdt hans ben. Appelindstævnte 1 pådrog sig en rygskade, som han mente var en forværring af tidligere rygproblemer, der ellers var behandlet væk.

Ulykken fandt sted på et område tilhørende Appellant (tidligere Sagsøgte A/S), hvor medarbejderne ofte holdt pause. Der var paller og andre produktionsvarer i området. Pausen var fastlagt af arbejdsgiveren, og inddragelse af pausen ville udløse et tillæg.

Vidneforklaringer

• Appelindstævnte 1 (Sagsøger): Forklarede, at han sad på en stol med benene oppe på paller. Appelindstævnte 2 løftede hans ben, hvilket fik ham til at miste balancen og falde bagover. Han oplevede, at værkføreren og Appelindstævnte 2 grinede af ham efter faldet.
• Appelindstævnte 2 (Sagsøgte): Forklarede, at han bad Appelindstævnte 1 om at flytte benene for at komme forbi, men da Appelindstævnte 1 ikke reagerede, løftede han benene. Han mente, at han løftede dem stille og roligt, og at han forsøgte at holde fast i Appelindstævnte 1, da denne mistede balancen.
• Vidne 2 (kollega): Forklarede, at han opfattede situationen som pjat mellem de to kolleger. Han så Appelindstævnte 2 løfte Appelindstævnte 1's ben, hvorefter stolen begyndte at rulle, og Appelindstævnte 1 blev lagt ned. Han opfattede det som en komisk episode.

Erstatningskrav og Proces

Appelindstævnte 1 (Sagsøger) nedlagde påstand om, at Appellant (tidligere Sagsøgte A/S) in solidum med Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) skulle betale 105.344,62 kr. i erstatning med procesrente. Subsidiært påstod han, at enten Appellant eller Appelindstævnte 2 skulle betale beløbet.

Parterne var enige om, at erstatningskravet kunne opgøres til 105.344,62 kr.

Retslægerådet vurderede den 14. juli 2011, at fysioterapeutepikrise og -journal var irrelevant for sagen.

Sagen blev anket til Vestre Landsret efter byrettens dom af 8. december 2012 (rettens nr. BS C2-1692/2007, BS 260/2008 og BS 2371/2007).

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af ulykkens forløb. Det blev fastslået, at Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) havde handlet groft uagtsomt i forbindelse med hændelsen.

Erstatningsansvar

• Arbejdsgiverens ansvar: Landsretten stadfæstede, at Appellant (tidligere Sagsøgte A/S) i medfør af Danske Lov 3-19-2 var erstatningsansvarlig for Appelindstævnte 1's (tidligere Sagsøger) skade, som var en direkte følge af Appelindstævnte 2's ansvarspådragende handlinger. Det blev også godtgjort, at ulykken var årsag til Appelindstævnte 1's langtidssygemelding.
• Medarbejderens ansvar: Da Appellant (tidligere Sagsøgte A/S) var dækket af en erhvervsansvarsforsikring, og skaden ikke var forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed i en grad, der ville udelukke forsikringsdækning, blev det tiltrådt, at Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) ikke var erstatningsansvarlig for skaden i henhold til Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 3.

Afgørelse af Påstande

• Appelindstævnte 2's frifindelse: Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) blev frifundet for Appelindstævnte 1's (tidligere Sagsøger) påstand om betaling af 105.344,62 kr.
• Ingen regresret: Appellant (tidligere Sagsøgte A/S) havde ikke regresret mod Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte).

Dommens Stadfæstelse og Ændring

• Byrettens dom i sagerne BS 1692/2007 og BS 260/2008 blev stadfæstet.
• Byrettens dom i sagen BS 2371/2007 blev stadfæstet med den ændring, at Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) frifindes.

Sagsomkostninger

• Appellant (tidligere Sagsøgte A/S) skulle betale sagsomkostninger for landsretten til statskassen med 30.000 kr.
• Statskassen skulle betale sagsomkostninger for landsretten til Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) med 30.000 kr.
• Appellant (tidligere Sagsøgte A/S) skulle betale sagsomkostninger for landsretten til Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte) med 16.420 kr. (inkl. retsafgift og advokatbistand).
• De idømte beløb skulle betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.