Direktør dømt for forsøg på svindel med COVID-19 lønkompensation – Straffen ændret til betinget fængsel med samfundstjeneste

T, direktør for Selskab, blev tiltalt for forsøg på svindel med offentlige midler i forbindelse med COVID-19-lønkompensationspakker. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf og en tillægsbøde.

Anklager og påstande

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod T for overtrædelse af Straffeloven § 289, jf. Straffeloven § 289a, jf. Straffeloven § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1.

• Forhold 1 (4. april 2020): T ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation på 286.920,07 kr. for sig selv og tre andre personer (V1, V2, V3), som urigtigt blev angivet som ansatte og hjemsendt med løn.
• Forhold 2 (6. maj 2020): T ansøgte igen Erhvervsstyrelsen om lønkompensation på 196.920,07 kr. for V1, V2 og V3 under samme urigtige forudsætninger. Begge ansøgninger vedrørte kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved COVID-19-epidemien. T nægtede sig skyldig.

Sagens forløb og bevisførelse

Retten lagde til grund, at T indsendte ansøgningerne, selvom selskabet ikke havde udbetalt løn til de nævnte personer i den ansøgte periode. Selskabets bankkonto viste ingen væsentlige indbetalinger eller lønudbetalinger. Lønindberetninger til Skattestyrelsen for 2019 og 1. kvartal 2020 blev først foretaget i nær tidsmæssig sammenhæng med ansøgningerne til Erhvervsstyrelsen.

Tiltaltes forklaring

T forklarede, at han havde betalt lønninger kontant fra egne midler, herunder fra salg af Bitcoins. Han hævdede at have haft et større kontantbeløb liggende hjemme for at undgå beskatning og bankspørgsmål. Vidnerne V1, V2 og V3 støttede T's forklaring om at have modtaget kontant løn. Retten fandt dog T's forklaring usandsynlig og uden underbyggende dokumentation. Vidneforklaringerne blev også tilsidesat som usammenhængende og utroværdige, især da V3 benægtede at kende T, og V1 og V2's forklaringer afveg fra tidligere politirapporter.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede byrettens og landsrettens bevisresultat om T's skyld i overtrædelse af Straffeloven § 289a for forsøg på svindel med lønkompensation under COVID-19-epidemien. Højesteret ændrede dog strafudmålingen markant i forhold til de tidligere instanser.

Retsgrundlag og lovændringer

Sagen blev behandlet under hensyntagen til Straffeloven § 81 d, som skærpede straffen for lovovertrædelser relateret til COVID-19-epidemien. Oprindeligt tillod Straffeloven § 81 d, stk. 2 en firedobling af straffen for svindel med hjælpepakker. Imidlertid trådte en lovændring (lov nr. 893 af 21. juni 2022) i kraft den 1. juli 2022, som ændrede dette for sager pådømt efter denne dato. Ifølge den nye lov skal straffen for frihedsberøvelse kun forhøjes til omkring det dobbelte (jf. Straffeloven § 81 d, stk. 1), mens tillægsbøden fortsat skal fastsættes i overensstemmelse med den firedoblede vinding (jf. Straffeloven § 81 d, stk. 3). Højesteret fastslog, at denne ændring skulle anvendes, da sagen blev endeligt pådømt efter den 1. juli 2022, i henhold til Straffeloven § 3, stk. 1, 2. pkt..

Højesterets vurdering

Højesteret fandt, at T's forsøg på svindel udgjorde et samlet beløb på ca. 285.000 kr. Det blev understreget, at det var uden betydning, at T ikke opnåede udbetaling af beløbene. Retten lagde vægt på, at T to gange forsøgte at opnå lønkompensation ved at afgive urigtige oplysninger.

Dommens konsekvenser

• Fængselsstraf: Straffen blev nedsat fra 2 års ubetinget fængsel til 1 års fængsel.
• Betinget dom: Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år.
• Vilkår:
  • T må ikke begå strafbart forhold i prøvetiden.
  • T skal undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
  • T skal udføre 200 timers ulønnet samfundstjeneste inden for en længstetid på 1 år.
• Tillægsbøde: Landsrettens tillægsbøde på 1.125.000 kr. blev stadfæstet.
• Sagsomkostninger: Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.