Landsretten ophæver byretsdom om afvisning i sag om formidlingshonorar

Denne sag omhandler en tvist mellem Appellant ApS (tidligere Sagsøger ApS) og Appelindstævnte AB (tidligere Sagsøgte AB) vedrørende et krav om formidlingshonorar for salg af en svensk ejendomsportefølje. Sagen blev oprindeligt afvist af Retten i Lyngby, hvorefter Appellant ApS ankede dommen til Østre Landsret med påstand om hjemvisning til fortsat behandling.

Baggrund for Sagen

Sagen udspringer af en mailkorrespondance og møder i perioden 2017-2019, hvor Vidne 1 (repræsenterende Appellant ApS) og Vidne 3 (repræsenterende Appelindstævnte AB) samt Advokat 1 var involveret. Kernen i tvisten var, hvorvidt der var indgået en aftale om formidlingshonorar for at etablere kontakt mellem en svensk kapitalforvalter og ejeren af en ejendomsportefølje.

Parternes Anbringender

• Appellant ApS påstod, at byrettens dom om afvisning skulle ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling. De mente, at der var indgået en aftale om formidlingshonorar, og at Vidne 1 havde formidlet kontakten til en køber.
• Appelindstævnte AB påstod dommen stadfæstet, subsidiært frifindelse. De anførte, at Vidne 1's indsats var en "vennetjeneste" uden krav på honorar, og at Advokat 1 under alle omstændigheder ville have været involveret i salget.

Sagsfremstilling og Forklaringer

Mailkorrespondancen viste, at der var drøftelser om en "broker-aftale" og formidlingshonorar. Vidne 1 forklarede, at han normalt yder ydelser i selskabsform (Appellant ApS) og forventede et honorar for at formidle kontakten. Han havde aftalt med Vidne 2 at dele honoraret for gennemførte projekter. Vidne 3 forklarede derimod, at han opfattede Vidne 1 som en neutral mægler, der hjalp med at finde en løsning i en forhandling, og at han ikke forventede et honorar for en ren henvisning. Han mente, at Advokat 1, som endte med at få et honorar på ca. 2,2 mio. svenske kroner, ville have været involveret uanset Vidne 1's indsats. Vidne 3 havde tidligere ydet gratis rådgivning til Vidne 1 i andre sager.

Byretten havde afvist sagen, hvilket førte til anken til Landsretten, hvor spørgsmålet om værneting var centralt.

Landsrettens Afgørelse om Værneting og Hjemvisning

Landsretten fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Appelindstævnte AB havde påtaget sig en aftalemæssig forpligtelse over for Vidne 1 (Appellant ApS). Dette blev vurderet i henhold til Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, som omhandler værneting i sager om kontraktforhold.

Anvendelse af Dansk Ret

Det blev fastslået, at dansk ret var gældende for forholdet. Dette skyldes, at den påståede karakteristiske ydelse – formidlingsydelsen – havde sit opfyldelsessted i Danmark. Dette er i overensstemmelse med lovvalgsreglerne i lovvalgskonventionens artikel 4, stk. 2, og Retsplejeloven § 247, stk. 1, 1. pkt..

Dommens Ophævelse og Hjemvisning

På baggrund af ovenstående ophævede Landsretten byrettens dom om afvisning af sagen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved Retten i Lyngby. Dette betyder, at byretten nu skal behandle sagens materielle indhold.

Sagsomkostninger

Appelindstævnte AB blev pålagt at betale 130.000 kr. (ekskl. moms) til Appellant ApS til dækning af udgifter til advokatbistand i landsretssagen. Beløbet skal forrentes efter Renteloven § 8 a. Fastsættelsen af omkostningerne tog hensyn til sagens forløb og omfang, herunder at ankesagen udelukkende vedrørte spørgsmålet om værneting. Sagsomkostningerne for byretten vil blive fastsat i forbindelse med byretssagens endelige afgørelse. Denne del af afgørelsen blev berigtiget i medfør af Retsplejeloven § 221, stk. 1.