Højesteret stadfæster kendelse om ophævelse af beslaglæggelse af sættevognstrækker

Sagen omhandler spørgsmålet om beslaglæggelse og potentiel konfiskation af en polsk indregistreret sættevognstrækker, der blev ført under spirituspåvirkning, hvilket kvalificeres som vanvidskørsel. Sagen involverer ejeren (Indkærede 1) og leasingtageren (Indkærede 2), som også var førerens arbejdsgiver.

Sagens Baggrund

Den 9. januar 2022 blev en chauffør (Tiltalte 1) standset af Fyns Politi, mens han førte en sættevognstrækker med en alkoholpromille på 3,05. Køretøjet blev straks beslaglagt. Sættevognstrækkeren tilhører et polsk selskab (Indkærede 1), som havde leaset den til et fragtfirma (Indkærede 2), der var Tiltalte 1's arbejdsgiver.

Tidligere Instanser

Byretten

• 12. januar 2022: Retten i Odense godkendte og opretholdt beslaglæggelsen i henhold til Retsplejeloven § 802, stk. 1, med henvisning til, at der var grund til at antage, at køretøjet skulle konfiskeres efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt..
• 21. januar 2022: Tiltalte 1 blev dømt for overtrædelse af Færdselsloven § 117, stk. 2 jf. Færdselsloven § 53, stk. 1, men anklagemyndighedens påstand om konfiskation blev ikke taget til følge.
• Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse, herunder konfiskation.
• 9. februar 2022: Byretten genoptog sagen, da Indkærede 1 og 2 ikke havde haft mulighed for at udtale sig. Beslaglæggelsen blev igen opretholdt.

Landsretten

• 31. maj 2022: Østre Landsret ophævede byrettens kendelse om beslaglæggelse.
• 15. juni 2022: Politiet udleverede sættevognstrækkeren til Indkærede 2.

Højesterets Behandling

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse (opretholdelse af beslaglæggelse), mens Indkærede 1 og 2 nedlagde påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse (ophævelse af beslaglæggelse).

Anbringender

Anklagemyndighedens Anbringender

• Betingelserne for konfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. er opfyldt.
• Beslaglæggelse er ikke uforholdsmæssigt indgribende.
• Indkærede 1 kan rette et erstatningskrav mod Indkærede 2.
• Indkærede 2 havde ikke sikret sig mod spirituskørsel, da alkolås ikke var installeret, selvom det var planlagt.
• Beslaglæggelsen er forenelig med artikel 1 i den første tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 17, stk. 1, i EU's Charter om grundlæggende rettigheder.

Indkærede 1 og 2's Anbringender

• Konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende.
• De var i god tro og kunne ikke have forudset chaufførens handling.
• Indkærede 2 havde en nultolerancepolitik over for alkohol, indhentede straffeattest, gav undervisning og afskedigede chaufføren umiddelbart efter hændelsen.
• Et erstatningskrav mod chaufføren (bosiddende i Ukraine, arbejdsløs) er illusorisk.
• Indkærede 1 kan ikke rette krav mod Indkærede 2, da leasingaftalen ikke er misligholdt.

Højesterets Begrundelse

Retsplejelovens Regler om Beslaglæggelse

• Genstande kan beslaglægges, hvis der er mistanke om lovovertrædelse, og der er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres, jf. Retsplejeloven § 802, stk. 1 og Retsplejeloven § 803, stk. 1, 1. pkt..
• Beslaglæggelse er et foreløbigt retsmiddel, der skal vurdere, om der er grundlag for konfiskation i straffesagen.

Færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt.

• Bestemmelsen foreskriver konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel, selvom køretøjet ejes af en anden end føreren.
• Konfiskation skal dog fraviges, hvis den er uforholdsmæssigt indgribende, navnlig hvis ejeren ikke kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til sådan kørsel, og har taget rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling.
• Forarbejderne til loven (lov nr. 534 af 27. marts 2021) understreger, at konfiskation er udgangspunktet, og undtagelsen er snæver. En helhedsvurdering skal foretages af ejerens agtpågivenhed og mulighed for erstatningskrav.

Den Konkrete Sag

• Tiltalte 1 er fundet skyldig i vanvidskørsel, og mistankekravet er opfyldt.
• Højesteret vurderede, om konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende, med fokus på Indkærede 1 og 2's adfærd og agtpågivenhed.
• Agtpågivenhed: Højesteret lagde vægt på, at Indkærede 2 havde en nultolerancepolitik, sikrede sig, at Tiltalte 1 ikke var straffet, gav undervisning i alkoholpolitik, og afskedigede ham umiddelbart efter hændelsen. Dette ansås for tilstrækkelig agtpågivenhed.
• Økonomiske Konsekvenser: Værdien af sættevognstrækkeren er ca. 450.000 kr. Højesteret fandt, at det var behæftet med betydelig usikkerhed, om Tiltalte 1, der er bosiddende i Ukraine og har en beskeden indkomst, ville kunne erstatte køretøjets værdi.
• Leasing- og Udlejningsselskaber: Selvom forarbejderne forudsætter, at disse selskaber kan indrette sig på risikoen for konfiskation, fandt Højesteret ikke grundlag for at antage, at Indkærede 2, som en mindre fragtvirksomhed, ville kunne overvælte tabet på sine kunder. Det er en nødvendig del af Indkærede 2's virksomhed at benytte ansatte chauffører.

Sammenfatning og Konklusion

Højesteret konkluderede, at der på baggrund af Indkærede 2's udviste agtpågivenhed og de økonomiske konsekvenser af en eventuel konfiskation, er grund til at antage, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende. Derfor er der ikke grundlag for at antage, at sættevognstrækkeren bør konfiskeres under straffesagen mod Tiltalte 1.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvilket betyder, at beslaglæggelsen af sættevognstrækkeren ikke opretholdes, og køretøjet dermed ikke skal konfiskeres. Retten fandt, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende over for ejeren og leasingtageren, da leasingtageren havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed, og et erstatningskrav mod føreren var illusorisk.