Huslejenævnet afviser fraflytningstvist grundet kompleksitet og behov for vidneafhøring

Sagen omhandler en fraflytningstvist indbragt af udlejer vedrørende en bolig på 60 m2, hvor lejeaftalen trådte i kraft den 15. oktober 2018, og fraflytning fandt sted i juni 2022. Udlejer fremsatte et samlet istandsættelseskrav på 59.327,69 kr., hvoraf kun en mindre del dækkede lejers andel af normal istandsættelse. Som sagen blev indbragt og oplyst, udgjorde de 59.327,69 kr. det omtvistede beløb. Lejer blev partshørt og svarede nævnet via Lejernes Hus.

Udlejers krav og dokumentation

Udlejer fremsendte en flytteafregning den 19. juli 2022, som senere blev korrigeret. Nævnet noterede, at udlejer tilsyneladende havde udarbejdet to prisskøn; et rettidigt med et krav på 2.114,75 kr. for lejers andel af normal istandsættelse og 60.826,16 kr. for misligholdelse, og et senere korrigeret skøn, der udelod misligholdelseskravene. Denne fremgangsmåde blev af nævnet anset for at være overraskende og ikke befordrende for lejers forståelse af udlejers krav.

Nævnets undersøgelse og overvejelser

Nævnet konstaterede, at der forelå en både omfattende og detaljeret mangelliste fra lejers indflytning. Ved sammenholdelse af denne liste med fraflytningsrapportens krav fandt nævnet det vanskeligt at fastslå, om udlejer tilstrækkeligt havde taget højde for lejers påberåbte mangler ved indflytningen. Dette er centralt i forhold til princippet om, at en lejer ikke kan forpligtes til at levere lejemålet i bedre stand, end det var ved indflytningen. Yderligere bemærkede nævnet, at der var forløbet næsten 28 måneder fra udlejers endelige flytteafregning af 1. august 2022 til sagens indbringelse for nævnet den 26. november 2024, hvilket nævnet anså for at tangere passivitet. Ud fra disse tilkendegivelser vurderede nævnet, at tvisten ikke egnede sig til afgørelse i nævnet, da en retssikkerhedsmæssigt korrekt afgørelse skønnedes at omfatte vidneafhøringer, hvilket ikke kan foretages i nævnsregi.

Huslejenævnet afgjorde enstemmigt at afvise sagen som uegnet til nævnsbehandling.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konkluderede, at tvisten ikke egnede sig til afgørelse i nævnet, da en retssikkerhedsmæssigt korrekt afgørelse ville kræve vidneafhøringer. Sådanne afhøringer kan ikke foretages i nævnsregi. Afvisningen skete med hjemmel i Almenlejeloven § 103, stk. 1.