Afgørelse om sletning af søgeresultater på Google

Sagen drejer sig om en sagsøgers krav om sletning eller blokering af søgeresultater fra Googles søgemaskine, som sagsøgeren mente indeholdt urigtige, forældede eller injurierende personoplysninger. Sagsøgeren havde oprindeligt anmodet Google om sletning, men efter Googles delvise afvisning klagede sagsøgeren til Datatilsynet. Datatilsynet afgjorde, at Googles behandling af oplysningerne var i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler, og at betingelserne for sletning ikke var opfyldt. Sagsøgeren stævnede herefter Datatilsynet med krav om at få tilsynet til at pålægge Google at slette eller blokere de omstridte søgeresultater samt et krav om tortgodtgørelse.

Sagens Forløb og Påstande

Sagen blev anlagt den 12. december 2019 og omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt Datatilsynet med rette havde fundet, at Googles behandling af personoplysninger om sagsøgeren havde fornøden hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), specifikt dataforordningen artikel 6, stk. 1, litra f, og at tilsynet ikke kunne pålægge Google at slette søgeresultaterne, da betingelserne for sletning efter databeskyttelsesforordningen ikke var opfyldt.

Sagsøgers Påstande

• Principalt: Datatilsynet skulle pålægge Google LLC at slette specifikke søgeresultater (Hjemmeside 1-6).
• Subsidiært: Datatilsynet skulle pålægge Google LLC at blokere specifikke søgeresultater (Hjemmeside 1-6).
• Mere subsidiært: Datatilsynets afgørelse af 5. august 2019 skulle ophæves som ugyldig, og sagen hjemvises til fornyet behandling hos Datatilsynet.
• Økonomisk krav: Datatilsynet skulle betale sagsøgeren 75.000 kr. med procesrente.

Datatilsynets Påstande

• Principalt og subsidiært: Afvisning af sagsøgerens påstande om sletning/blokering.
• Mere subsidiært og økonomisk krav: Frifindelse.

Datatilsynets Oprindelige Afgørelse

Datatilsynet traf afgørelse den 5. august 2019 og fandt, at Googles behandling af personoplysninger var i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, jf. dataforordningen artikel 17, stk. 1.

Googles Begrundelse

Google havde oplyst, at de ville blokere tre søgeresultater, men afviste sletning af fem andre. Begrundelsen var, at søgeresultaterne relaterede sig til sagsøgerens professionelle virke og derfor havde offentlighedens interesse. Oplysningerne omhandlede påstået professionel uredelighed, tidligere konkurser og nuværende direktørposter. Et søgeresultat henviste til en privat hjemmeside, der angiveligt indeholdt oplysninger om sagsøgerens involvering med en person mistænkt for alvorlig økonomisk kriminalitet.

Datatilsynets Vurdering

Datatilsynet lagde til grund, at Googles behandling af personoplysninger skulle kvalificeres som "behandling af personoplysninger". Tilsynet vurderede, at Googles behandling af de omhandlede oplysninger var i overensstemmelse med dataforordningen artikel 6, stk. 1, litra f. Datatilsynet lagde vægt på, at oplysningerne vedrørte sagsøgerens professionelle aktiviteter, og at offentlighedens interesse, herunder fremtidige kunder og samarbejdspartnere, oversteg hensynet til sagsøgerens privatliv. Tilsynet bemærkede, at databeskyttelsesloven § 20, stk. 3, som omhandler kreditoplysningsbureauer, ikke fandt anvendelse på Googles behandling af oplysninger.

Sagsøgers Argumenter

Sagsøgeren anførte, at Googles begrundelser for ikke at fjerne URL'erne var ulogiske og inkonsistente. Han hævdede, at oplysningerne ødelagde hans og hans families liv, da virksomheder og erhvervsdrivende nægtede at samarbejde med ham efter hans flytning til Danmark i marts 2019. Sagsøgeren påpegede, at teksten på "Hjemmeside 1" indeholdt injurierende, udokumenterede rygter og ukorrekte oplysninger om hans medvirken til strafbare handlinger. Han henviste til, at Microsoft havde blokeret de pågældende søgeresultater i deres Bing-søgemaskine. Oplysningerne om konkursramte virksomheder (Hjemmeside 2 og 3) og en artikel fra 2001 (Hjemmeside 4) blev anset for forældede og misvisende. Sagsøgeren mente, at Datatilsynets vurdering af oplysningernes behandlingslovlighed var baseret på en grundlæggende fejlvurdering af faktum, og at oplysningerne var ukorrekte, hvilket Datatilsynet ikke havde bestridt. Han argumenterede for, at visningen af hans pasfoto på en af siderne dokumenterede ulovlig behandling af personoplysninger, og at Datatilsynets fejl i sagsbehandlingen havde forårsaget ham skade, der berettigede til erstatning, jf. erstatningsansvarsloven § 26 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, jf. art. 41.

Datatilsynets Argumenter

Datatilsynet fastholdt, at Googles behandling af personoplysninger havde fornøden hjemmel i dataforordningen artikel 6, stk. 1, litra f. Tilsynet gjorde gældende, at oplysningerne om sagsøgeren var almindelige, ikke-følsomme personoplysninger, og at de påståede kriminelle forhold i "Hjemmeside 1" ikke var underbyggede og derfor ikke faldt ind under dataforordningen artikel 10 eller databeskyttelsesloven § 8. Datatilsynet argumenterede for, at Googles interesse i at offentliggøre oplysningerne og hensynet til ytrings- og informationsfriheden vejede tungere end sagsøgerens interesse i privatlivets fred, især da oplysningerne vedrørte hans erhvervsmæssige forhold. Tilsynet gentog, at databeskyttelsesloven § 20 var en særbestemmelse for kreditoplysningsbureauer og ikke Google. Endelig afviste Datatilsynet, at der var grundlag for udbetaling af godtgørelse for tort, da tilsynet med rette havde fundet, at Google ikke kunne pålægges at slette søgeresultaterne.

Rettens Afgørelse

Retten afviste sagsøgerens principale og subsidiære påstande om at pålægge Google at slette eller blokere søgeresultaterne. Retten fandt, at Datatilsynet som tilsynsmyndighed har en række beføjelser til sin rådighed i situationer, hvor der konstateres en overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler, jf. dataforordningen artikel 58, stk. 2. Sagsøgerens påstande skulle derfor retteligt have været en hjemvisning af sagen til Datatilsynet for fornyet behandling.

Søgeresultaternes Sletning

• Hjemmeside 2: Retten afviste sagsøgerens påstand vedrørende dette søgeresultat, da det ikke var omfattet af Datatilsynets oprindelige afgørelse af 5. august 2019.

• Sagsøgers mere subsidiære påstand: Retten frifandt Datatilsynet for denne påstand. Retten lagde til grund, at oplysningerne i "Hjemmeside 1" om sagsøgerens relation til en påstået kriminel person ikke udgjorde oplysninger om strafbare forhold i henhold til dataforordningen artikel 10 eller databeskyttelsesloven § 8, da de var ukonkrete og udokumenterede. Et portrætbillede af sagsøgeren på hjemmesiden blev anset for en almindelig, ikke-følsom personoplysning og ændrede ikke den retlige vurdering.

• Googles behandling af oplysninger: Retten fandt, at Googles behandling af oplysningerne om sagsøgeren var omfattet af dataforordningen artikel 6, stk. 1, litra f. Retten vurderede, at Googles interesse i at offentliggøre oplysningerne og hensynet til ytrings- og informationsfriheden vejede tungere end sagsøgerens interesse i at få søgeresultaterne slettet og dermed hensynet til privatlivets fred. Oplysningerne vedrørte sagsøgerens professionelle liv, og selvom han for tiden var uden beskæftigelse, blev han fortsat anset for erhvervsmæssigt aktiv. Oplysninger om sagsøgerens tilknytning til konkursramte danske selskaber, som fremgik af "Hjemmeside 3", var i forvejen offentligt tilgængelige i CVR-registret.

• Databeskyttelseslovens § 20: Retten fastslog, at databeskyttelsesloven § 20 er en særbestemmelse, der udelukkende omhandler kreditoplysningsbureauers behandling af oplysninger, og den fandt derfor ikke anvendelse på Googles databehandlinger. Microsofts beslutning om at blokere søgeresultater i Bing ændrede ikke Googles retlige forpligtelser.

• Konklusion om sletning: Retten fandt, at Datatilsynet med rette havde konkluderet, at Google ikke med hjemmel i dataforordningen artikel 17, stk. 1, kunne pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren. Datatilsynet blev derfor frifundet for sagsøgerens mere subsidiære påstand.

Erstatningskrav

Retten frifandt Datatilsynet for sagsøgerens erstatningspåstand, da der ikke var grundlag for udbetaling af godtgørelse for tort, idet der ikke forelå et retsstridigt forhold, jf. erstatningsansvarsloven § 26.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren blev pålagt at betale Datatilsynet 40.000 kr. i sagsomkostninger med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, jf. renteloven § 8a. Beløbet skal betales inden 14 dage.