Databeskyttelsesloven § 20

Efter bestemmelsen må kreditoplysningsbureauer kun registrere og videregive oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 20 og indebærer dermed ikke ændringer i den gældende retstilstand. Den gældende praksis på området vil dermed fortsat være af betydning.

Det betyder bl.a., at et bureau ikke som led i kreditoplysningsvirksomheden kan indsamle oplysninger til belysning af f.eks. personens faglige evner mv. og dermed virke som en art ”ansættelsesnævn” for private virksomheder. Reglerne i § 20 forhindrer naturligvis ikke, at en virksomhed ved ansættelse af personale beder et kreditoplysningsbureau udtale sig om en ansøgers økonomiske soliditet eller kreditværdighed. Denne behandling vil dog under alle omstændigheder skulle leve op til kravene i forordningens artikel 5.

Det betyder endvidere bl.a., at et kreditoplysningsbureau ikke må registrere oplysninger om fordringer, der er bestridt af skyldneren, såfremt fordringen ikke har været forelagt en retslig instans. Baggrunden herfor er, at der i så fald ikke er tale om registrering af oplysninger om betalingsevne, men derimod registrering af oplysninger om betalingsvilje.

Når et bureau registrerer oplysninger til brug for bedømmelse af en persons eller virksomheds økonomiske soliditet og kreditværdighed, må oplysningerne kun vedrøre netop denne person eller virksomhed.

I stk. 2 fastsættes et forbud mod, at følsomme oplysninger og oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger behandles af kreditoplysningsbureauer.

Der er således indført et absolut forbud mod at registrere eller videregive oplysninger som nævnt i forordningens artikel 9, stk. 1, om bl.a. race, religion og om helbredsforhold samt oplysninger om strafbare forhold som nævnt i forordningens artikel 10. Der er i det væsentlige tale om oplysninger, som allerede efter stk. 1 ikke må registreres og videregives. At der desuagtet er fastsat et forbud i stk. 2 og herved fjernet enhver fortolkningstvivl omkring disse præcist angivne oplysninger, skyldes, at der er tale om oplysninger af følsom karakter, hvis registrering ikke blot vil være i strid med hensynet til det enkelte menneskets frihed, men også med et ønske om at beskytte minoritetsgrupper.

Bestemmelsen i stk. 2 bevirker dog ikke, at kreditoplysningsbureauer ikke kan behandle oplysninger som nævnt i forordningens artikel 9, stk. 1, eller artikel 10, såfremt der er tale om begæringer fra den registrerede efter reglerne i forordningens kapitel III.

I stk. 3 bestemmes, at oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, ikke må registreres eller videregives, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed. Objektive oplysninger, som f.eks. identifikationsoplysninger, bør ifølge sagens natur ikke være genstand for forældelse og er ikke omfattet af bestemmelsen. Der ses heller ikke at være behov foe en forældelsesregel vedrørende oplysninger, der er ”positive” for den pågældende. Adgangen til i meget begrænset omfang at registrere eller videregive oplysninger om forhold, der er mere end 5 år gamle er medtaget, fordi navnlig visse former for betalingsstandsning, som f.eks. konkurs, efter omstændighederne fortsat kan være så relevante for den økonomiske bedømmelse, at der bør være adgang til at videregive oplysningen om forholdet ud over 5-årsfristen.

Kreditoplysningsbureauet må endvidere ikke benytte en oplysning, der er forældet efter denne bestemmelse, som grundlag for en bedømmelse, selv om selve oplysningen ikke herved videregives.

I stk. 4 bestemmes, at databeskyttelsesforordningens artikel 12-19 gælder for behandling af oplysninger om virksomheder mv., hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer.

Bestemmelsen indebærer, at også registrerede virksomheder mv. – som et kreditoplysningsbureau behandler oplysninger, der ikke er personoplysninger, om – har samme ret (som ved registrering af personoplysninger) til at gøre indsigelse og få berigtiget samt slettet oplysninger mv. Endvidere har kreditoplysningsbureauer også oplysningspligt i forbindelse med oplysninger, der ikke er personoplysninger.