Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs vurdering af sætningsrevner i en tilstandsrapport fra 2011. Klageren købte en ejendom opført i 1946 og mente, at den bygningssagkyndige fejlagtigt havde anvendt karakteren K2 for revnerne i stedet for UN (Undersøges Nærmere).
Klageren anførte, at en UN-karakter ville have signaleret behov for yderligere undersøgelser af ejendommens fundament. Et år efter overtagelsen, i 2012, blev der foretaget pæleramning på nabogrunden, hvilket medførte voldsomme rystelser. Dette resulterede i, at de eksisterende revner forværredes markant, og nye, alvorlige sætningsskader opstod, især ved ejendommens nordøstlige hjørne.
Den bygningssagkyndige fastholdt, at karakteren K2 var korrekt på tidspunktet for besigtigelsen i 2011. Vurderingen var baseret på revnernes beskedne omfang og ejendommens alder, hvor det ikke er unormalt med stabiliserede sætningsrevner. Den sagkyndige mente, at den efterfølgende pæleramning var den direkte årsag til de nye og forværrede skader, hvilket var en uforudsigelig hændelse.
En geoteknisk undersøgelse, foretaget i forbindelse med en anden retssag mod entreprenøren for nabobyggeriet, bekræftede, at der var sætningsgivende jordlag under ejendommen. En syns- og skønserklæring i samme sag konkluderede, at pæleramningen med stor sandsynlighed havde forværret de gamle revner og forårsaget de nye.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke havde begået fejl eller forsømmelser.
Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige havde handlet korrekt ud fra de oplysninger, der var tilgængelige under besigtigelsen i 2011. Vurderingen var baseret på følgende punkter:
Nævnet fandt således, at den bygningssagkyndiges beskrivelser og karaktergivning i tilstandsrapporten var korrekte.
Lægeklinik får kritik for ikke at formidle en revideret røntgenbeskrivelse til en patient på trods af, at patienten i mellemtiden havde skiftet læge.
Klageren havde en ejerskifteforsikring i TrygVesta Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække omfattende sætningsskader, fugt- og skimmelsvampeskader i vægge, merudgifter som følge af lang sagsbehandlingstid samt udgifter til skaderapport og fotos.
Klageren konstaterede et ca. 20 cm stort mellemrum mellem undersiden af betonlaget og det underliggende jordlag i de dele af huset, der er bygget i 1960 og 1969. Huset er bygget på gammel sø/mosegrund, og jorden under huset er sunket med sætningsskader og risiko for yderligere sætningsskader til følge. Klageren konstaterede også fugt- og skimmelsvampeangreb bag gipsvægge. Som følge af skaderne har klageren haft merudgifter, bl.a. til genhusning, samt udgifter til en bygningssagkyndig og en fotograf. Et overslag viste, at det ville koste ca. 1.150.000,00 kr. inkl. moms at udbedre skaderne.
Et hospital får kritik for en mangelfuld beskrivelse af en CT-skanning, hvor tegn på kræft blev overset, mens tidligere skanninger vurderes som værende inden for normen.
Apotek får kritik for ikke at foretage dobbeltkontrol ved manuel ekspedering og for ikke at overholde apotekets egen instruks.
TrygVesta afviste dækning for sætningsskaderne med henvisning til, at forholdet var omtalt i tilstandsrapporten med karakteren UN.
Ejendommen består af et hovedhus opført i 1960, en tilbygning fra 1969 og en stue fra 1981. Klageren overtog ejendommen den 1/12 2007 på baggrund af en tilstandsrapport fra 25/10 2007. Den bygningssagkyndige anførte i tilstandsrapporten, at huset er i rimelig stand i forhold til alderen, men at årsagen til sætninger i husets værelsesafd./gang er ukendt (UN).
Af sælgers oplysninger om ejendommen fremgik det, at der var sætningsskader, som var udbedret i tilbygningen af 2 rum (soveværelse + lille værelse).
TrygVesta anførte, at sætningerne havde karakteren UN og K2, og at klageren ikke havde foretaget nærmere undersøgelser inden købet. Selskabet mente, at klageren selv bar risikoen for sætningerne, da hun ikke havde fulgt den byggesagkyndiges råd om at få undersøgt forholdet nærmere. Selskabet henviste til, at en geoteknisk undersøgelse ville have påvist sætningerne, og at forholdet ikke var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten.
Klageren anførte, at det var en fejl, at den byggesagkyndige havde beskrevet hovedhuset fra 1960 og tilbygningen fra 1969 som én bygning i tilstandsrapporten. Klageren mente, at tilstandsrapporten ikke varslede om sætningsskader andre steder i huset end i tilbygningen fra 1969. Klageren havde bedt sælger om at foretage en geoteknisk undersøgelse i tilbygningen, men sælger afviste. Klageren havde kalkuleret med at udbedre tilbygningen, men ville ikke have købt huset, hvis tilstandsrapporten havde varslet om risiko for sætninger i hele huset.
Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Topdanmark Forsikring A/S for en ejendom opført i 1914. Forsikrings...
Læs mereKlageren havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ekstradækning hos Tryg Forsikring A/S i forbindelse med køb af en eje...
Læs mere