Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede tiltaler mod flere tidligere ledende medarbejdere i Region ...'s IT-afdeling, herunder T1 (konstitueret IT-direktør) og T3 (IT-driftschef), samt medarbejdere fra leverandøren X A/S, herunder T2 (koncerndirektør/stifter af Y A/S).
Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for adskillige tilfælde af passiv bestikkelse, jf. Straffeloven § 144, og underslæb af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 278, stk. 1, nr. 3, vedrørende private rejser (Las Vegas, Dubai, Rom), dyre restaurantbesøg, og køb af IT-udstyr. Disse udgifter, der overvejende havde privat karakter, blev betalt via modregning i Regionens tilgodehavende ("pulje 1") hos X A/S (konto 2840).
Landsretten fandt, at puljemidlerne ikke var "betroede penge" i underslæbsbestemmelsens forstand, men at de tiltalte T1 og T2 havde handlet mod regionens tarv for egen vindings skyld. Landsretten dømte derfor:
T1 og T2 appellerede dommen med påstand om frifindelse eller hjemvisning. Deres primære subsidiære anbringende var, at Landsretten begik en sagsbehandlingsfejl ved at ændre den retlige subsumption fra underslæb til mandatsvig uden at give parterne, hvis forsvar var baseret på underslæbstiltalen, mulighed for at udtale sig, jf. Retsplejeloven § 928, stk. 2. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, men erkendte, at Landsretten burde have hørt parterne om den ændrede subsumption.
Højesteret skulle primært tage stilling til, om Landsretten havde tilsidesat de processuelle regler for sagens behandling ved at dømme T1 og T2 efter en straffebestemmelse (Straffeloven § 280, nr. 2) end den, anklagemyndigheden havde påstået anvendt, uden forudgående høring.
Landsretten havde undladt at give parterne adgang til at udtale sig om den ændrede retlige subsumption, hvilket er et obligatorisk krav i ankesager, jf. Retsplejeloven § 928, stk. 2.
Højesteret fandt, at denne manglende høring udgjorde en rettergangsfejl. Der var ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at T1 og T2 havde haft anledning til at forsvare sig fyldestgørende i relation til den nye straffebestemmelse. Derfor kunne det ikke udelukkes, at overholdelse af reglen kunne have ført til et andet udfald i sagen, jf. Retsplejeloven § 925, stk. 1.
Under disse omstændigheder fandt Højesteret ikke grundlag for at prøve parternes påstande om frifindelse eller skærpelse. Højesteret traf følgende afgørelse:
En 68-årig tidligere kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse er blevet idømt seks måneders betinget fængsel for at modtage bestikkelse fra leverandører.

Sagen ved Østre Landsret var en ankesag mod to unge mænd, T1 (født 1998) og T2 (født 1999), efter en dom afsagt i byretten. Anklagemyndigheden (Statsadvokaten i København) indledte hovedforhandlingen med at forelægge omfattende tekniske og kriminaltekniske beviser, herunder telehistorik, GPS-positioner fra en tracker, retsgenetiske erklæringer og rapporter fra gerningsstedsundersøgelser.
Anklagemyndigheden anmodede landsretten om tilladelse til at berigtige anklageskriftet, således at strafskærpelsesbestemmelsen i Straffeloven § 81 b blev citeret i forhold 1 og 2. Denne paragraf vedrører kriminalitet begået som led i en gruppe, der er organiseret med henblik på at begå kriminalitet (bandekriminalitet).
Tidligere major endeligt fundet skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 144
Forsvarsministeriets Auditørkorps rejser tiltale mod den tidligere chef for Hærstaben
Forsvarerne protesterede kraftigt mod anmodningen. De argumenterede for, at anvendelsen af § 81 b var i strid med en bindende påtalebegrænsning og ville udgøre en betydelig udvidelse af tiltalen. Endvidere anførte de, at det ville krænke toinstansprincippet, da byretten ikke havde taget stilling til denne bestemmelse i sin dom.

Sagen omhandler en tidligere ergoterapeut (T) ansat i X-kommunes Rehabiliteringsteam, der i perioden op til sin fratræde...
Læs mere
Tiltalte, en marokkansk statsborger, stod tiltalt for otte forhold om overtrædelse af [Straffeloven § 266](/loven/straff...
Læs mereSag om bedrageri af særlig grov beskaffenhed vedrørende fakturering af entreprenørmaskiner og IT-udstyr