Landsrettens kendelse om medvirken af domsmænd i sag om færdselslovsovertrædelser og lov om euforiserende stoffer
Sagstype
Øvrige straffesager
Status
Endelig
Dato
9. januar 2012
Sted
Østre Landsret
Sagsemner
Efterforskning og straffeproces
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden,
Partsrepræsentant: Forsvarer: Niels Forsby,
Rettens personale: Dommer: Bo Østergaard, Dommer: Jens Kruse Mikkelsen, Dommer: Niels Boesen
Denne sag omhandler en kære fra Anklagemyndigheden vedrørende Københavns Byrets beslutning om, hvorvidt en straffesag skulle behandles med medvirken af domsmænd.
Sagens Baggrund
Anklagemyndigheden havde kæret Københavns Byrets beslutning af 13. december 2011. Byretten havde besluttet, at sagen skulle sluttes med henblik på, at anklagemyndigheden rejste tiltale ved domsmandsret. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at sagen skulle fremmes uden medvirken af domsmænd, idet der alene var påstand om bødestraf.
Parternes Stillingtagen
- Anklagemyndigheden: Ønskede sagen behandlet uden domsmænd, da de kun påstod bødestraf.
- Forsvareren: Tilsluttede sig byrettens beslutning om, at domsmænd skulle medvirke.
Sagens Indhold
Sagen vedrørte overtrædelser af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. Disse overtrædelser var begået i en prøvetid på to år efter en prøveløsladelse den 16. november 2009, hvor tiltalte havde en reststraf på 30 dage.
Landsrettens Afgørelse om Domsmænds Medvirken
Landsretten bemærkede, at Retsplejeloven § 686, stk. 2, 1. led og Retsplejeloven § 691 giver byretten mulighed for at beslutte, at domsmænd skal medvirke i en sag, hvis byretten vurderer, at en højere straf end bøde kan komme på tale. Dette gælder uanset anklagemyndighedens sanktionspåstand.
Det blev lagt til grund, at byretten havde skønnet, at fastsættelse af en fællesstraf, jf. Straffeloven § 40, stk. 1 og Straffeloven § 61, stk. 2, kunne komme på tale. Dette skyldtes, at sagen vedrørte overtrædelser af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer, som var begået i prøvetiden på to år efter en prøveløsladelse den 16. november 2009, hvor der var en reststraf på 30 dage.
Landsretten fandt på dette grundlag, at der ikke var tilstrækkelig anledning til at ændre byrettens beslutning. Byrettens kendelse blev derfor stadfæstet.
Lignende afgørelser