Mor dømt for manddrab på 4-årig søn - 11 års fængsel og frakendelse af arveret

Denne sag omhandler en kvinde, der er tiltalt for manddrab på sin søn. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag ved Retten i Aalborg.

Sagens Baggrund og Forløb

Tiltalte var anklaget for at have kvalt sin søn den 16. december 2013 omkring kl. 16.00 på sin bopæl i Aalborg. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængsel i 14 år og frakendelse af arveret samt andre ydelser, der var afhængige af sønnens død, i medfør af Arveloven § 48, stk. 1. Forsvareren påstod en straf på ikke mere end 8-9 års fængsel. Tiltalte erkendte sig skyldig og tog bekræftende til genmæle over for påstanden om frakendelse af arveretten.

Tiltaltes Forklaring

Under grundlovsforhøret og i retten forklarede tiltalte følgende:

• Hun havde fuld forældremyndighed over sønnen, hvis far (P1) hun havde et "on and off" forhold til.
• Der havde været mange møder i Statsforvaltningen vedrørende samvær og forældremyndighed, da P1 ønskede mere samvær og fælles forældremyndighed.
• Tiltalte frygtede at miste forældremyndigheden og var bekymret for sønnens trivsel hos faderen, hvis kammerater var rockerrelaterede.
• Sønnen var begyndt at tisse i sengen og havde ondt i maven, hvilket bekymrede tiltalte.
• Statsforvaltningen havde bestemt, at sønnen skulle holde jul hos sin far, hvilket tiltalte havde det meget skidt med.
• På gerningstidspunktet, den 16. december 2013, var sønnen glad for at pakke julegaver ud. Da han satte sig på tiltaltes skød, blev det "for meget" for hende.
• Hun lagde sin arm omkring sønnens hals og klemte til. Hun husker ikke, hvor længe hun sad sådan, eller om sønnen strittede imod.
• Tanken om, at de begge skulle dø, opstod pludseligt. Efter handlingen lagde hun sønnen på sofaen, tog en masse piller og gik i seng. Hun vågnede senere og gik til politiet.
• Hun forklarede, at hun ikke havde planlagt drabet på forhånd, men at tanken opstod pligtigt, da hun ikke længere kunne overskue situationen.

Mentalundersøgelse

En retspsykiatrisk erklæring af 11. april 2014 konkluderede, at tiltalte ikke var sindssyg på gerningstidspunktet og heller ikke kan antages at have været det. Hun blev vurderet til at være normalt begavet uden tegn på demens eller hjerneskade. Det blev også fastslået, at hun ikke havde misbrug af psykoaktive stoffer.

Erklæringen beskrev tiltaltes baggrund med en vanskelig opvækst præget af forældrenes alkoholmisbrug og tidlige skilsmisse. Hendes forhold til sønnens far var præget af konstante krav om ændringer i aftaler, hvilket havde ført til tiltagende frygt og uro. Efter den påsigtede handling var tiltalte præget af tristhed, selvbebrejdelser og selvmordstanker, hvilket førte til indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling. Dette blev vurderet som en belastningsreaktion, ikke en egentlig depression.

Det blev vurderet, at tiltalte ikke var omfattet af Straffeloven § 16 (utilregnelighed) eller Straffeloven § 69 (nedsat strafbarhed), og at straf var den mest formålstjenlige foranstaltning.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fandt tiltalte skyldig i manddrab, da hun uden forbehold havde erkendt sig skyldig, og tilståelsen blev understøttet af sagens øvrige oplysninger, herunder gerningsstedsundersøgelse og obduktionserklæring.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at tiltalte dræbte sin søn og forsøgte at tage sit eget liv som en reaktion på den magtesløshed, hun oplevede i forhold til sønnens far. Det blev også fremhævet, at drabet blev begået uden forudgående planlægning og efter en pludselig indskydelse.

Afgørelse

Retten afsagde følgende dom:

• Tiltalte straffes med fængsel i 11 år for overtrædelse af Straffeloven § 237.
• Tiltalte frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af sønnens død. Endvidere må tiltaltes arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser efter en anden person ikke forøges som følge af lovovertrædelsen. Dette skete i medfør af Arveloven § 48, stk. 1.
• Tiltalte skal betale sagens omkostninger.