Vejdirektoratet har udtalt sig i en sag, hvor en borger klagede over en landmands afspærring af en privat fællesvej i landzone i Lolland Kommune. Borgeren mente, at afspærringen med sten og skilte krænkede hans vejret og var ulovlig. Vejdirektoratet afklarer i sin udtalelse de juridiske rammer for private fællesveje på landet og fordeler ansvaret mellem grundejere, kommune, politi og domstolene.

Vejret og færdselsregulering er privatretligt

Hovedkonklusionen er, at regulering af færdsel på private fællesveje på landet er et privatretligt anliggende mellem vejejeren og de vejberettigede. Uenighed om, hvorvidt der eksisterer en vejret, og omfanget af denne, skal afgøres ved domstolene. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til disse privatretlige spørgsmål.

Vejdirektoratet præciserer, at de bestemmelser, borgeren henviser til, ikke finder anvendelse:

• Privatvejslovens § 57 om vejmyndighedens godkendelse af færdselsregulering gælder kun for private fællesveje i byer og bymæssige områder.
• Færdselslovens § 92 om politiets og vejmyndighedens færdselsregulering gælder heller ikke for private fællesveje på landet.

Politiets og kommunens roller

Selvom selve retten til at begrænse færdslen er privatretlig, er der offentligretlige regler for, hvordan det gøres.

Øvrige forhold

Vejdirektoratet vejledte desuden borgeren om, at:

• Klager over politiets sagsbehandlingstid i en sag om aktindsigt skal rettes til politiet efter reglerne i Offentlighedslovens § 39.
• Spørgsmål om straf for overtrædelse af Privatvejslovens § 98 er en sag for anklagemyndigheden.

Udtalelsen understreger, at borgere, der er uenige om brugen af en privat fællesvej på landet, i sidste ende må løse konflikten civilretligt ved domstolene.

Vedr.: Færdselsreguleringen på en del af Vindeholmevej i Lolland Kommune

Du har i e-mail af 27. maj 2021 skrevet til Transportministeriet om færdselsreguleringen på en del af Vindeholmevej.

Transportministeriet har bedt Vejdirektoratet besvare din henvendelse.

Du oplyser, at du er ejer og beboer af ejendommen matr.nr. 12d Gammelby By, Tillitse, som grænser op til en vej, der er ejet af en landmand.

Landmandens vej udgør sammen med offentlig vej den smalle stikvej, der går mellem to større offentlige, tværgående veje, Vindeholmevej og Rolandsvej.

Der ligger tre boliger ud til stikvejens offentlige vejdel (Vindeholmevej-enden). Stikvejens offentlige vejdel ender umiddelbart før din bolig, hvorefter stikvejen fortsætter ad landmandens vej, der på dette stade er en grusvej.

Du har over for politidirektøren for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, samt en medarbejder ved færdselspolitiet påtalt afspærringen af stikvejen på landmandens ejendom. Men politiet har ikke besvaret dine henvendelser.

Du har vedhæftet et billede af landmandens vejafspærring og stenopsætning i øvrigt.

Du oplyser, at der den 25. maj 2021 blev foretaget en skilteombytning. Du gør gældende, at skiltene bør fjernes, da de dels er uforståelige og indbyrdes uforenelige, dels krænker din vejret,

Du mener ikke, at politiet har ret til at godkende, at landmanden frit kan afspærre fællesvejen - tilmed

hvor det måtte passe ham. Du henviser i den forbindelse til færdselsloven § 92, stk. 2.

Du gør gældende, at en afspærring af den private fællesvej ved din ejendoms sydskel er i strid med reglerne om, at du som vejberettiget og andre med ærinde til dig har lov til at køre i bil på hele den private fællesvej.

Du gør endvidere gældende, at vejen er nedlagt i strid med reglerne i privatvejsloven § 72, stk. 2.

Du ønsker endvidere afklaret, om de sten, som landmanden har placeret på og ved vejen, er helt eller delvist til ulempe for en forsvarlig færdsel eller måske ligefrem faretruende, samt om stenrækken er omfattet af privatvejslovens § 57. Du kræver, at landmanden pålægges bøde for grov overtrædelse af privatvejslovens § 57, stk. 1, jf. § 98, stk. 1.

Du kræver, at politiet fjerner den ulovlige afmærkning ved Rolandsvej og Vindeholmevej, dels fordi skiltningen er en krænkelse af dine vejrettigheder, dels fordi skiltningen er uklar og indbyrdes uforenelig.

Du finder endvidere, at politiet bør straffes for dets lovstridige adfærd.

Endelig oplyser du, at du den 19. april 2021 har ansøgt om aktindsigt hos Nakskov Politi. Politiet har ikke besvaret din henvendelse inden for de foreskrevne 7 dage. Politiet har den 10. maj 2021 meddelt dig, at sagen er oversendt til anklagemyndigheden i Næstved.

Vores udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven og en række bestem­melser i færdselslovenLovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 1187 af 8. juni 2021. samt afgør konkrete klager truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestem­melser.Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018, bek. nr. 1700 af 20. december 2018 og bek. 2150 af 21. december 2020.

Når Vejdirektoratet tager stilling til en klage over en afgørelse truffet af en kommune eller politiet efter disse bestemmelser, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål, det vil sige om afgørelsen er lovlig. Vi kan derimod ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens eller politiets skøn inden for lovens rammer og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til eller udtale os om god forvaltningsskik eller mangel på samme.

Vi kan derfor ikke i udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed.

Oplysninger i sagen

Du ejer ejendommen matr.nr. 12b Gammelby By, Tillitse.

Vejene i området ligger i landzone, jf. planlovensLov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr 1157 af 1. juli 2020, med senere ændringer. Loven administreres af Erhvervsministeriet, bortset fra VVM-sager, der administreres af Miljøministeriet bestemmelser. Det betyder, at Lolland Kommune administrerer de private fællesveje som vejmyndighed efter bestemmelserne om private fællesveje på landet i privatvejslovens afsnit II, §§ 11-24. Det fremgår af privatvejslovensLov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 og ved lov nr. 2082 af 21. december 2020. § 4, jf. § 1, stk. 2.

Matrikelkort over området.

Oplysninger i Den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF) om Vindeholmevej

CVFs kortvisning af de offentlige vejstrækninger af Vindeholmevej.

Vejret og definition på en privat fællesvej

Hvis en vej ikke er en offentlig vej (kommunevej eller statsvej), jf. definitionen i privatvejslovens § 10, nr. 1, er det en privat vej.

Ved ’private fællesveje’ forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige vejeDet vil sige, at de ikke er statsveje eller kommuneveje, der administreres efter bestemmelserne i lov om offentlige veje., og de tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslo­vens § 10, nr. 3.

Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vej­ret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslo­vens § 10, nr. 3, 5 og 6.

Udlæg af private fællesveje, dvs. reservationen af et bestemt areal på en ejendom som fremtidigt færdselsareal for en anden ejendom, har siden 1. januar 1973 skullet godkendes af kommunen, når det drejer sig om udlæg i områder, der administreres efter privatvejslovens byregler, jf. privatvejslovens § 3, stk. 1 og 2. Den nuværende regel findes i privatvejslovens § 27, stk. 1.

En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme, jf. privatvejslovens § 26, stk. 1. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgiv­ningen, f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens § 26, stk. 2, eller ved ekspropriation.

Ejeren af en ejendom kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen.

Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tje­nende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom.

Privatvejsloven stiller ikke krav om, at denne vejretsaftale skal foreligge skriftligt, ligesom loven heller ikke indeholder krav om, at vejens udlæg skal være noteret på matrikelkortet.

I mange tilfælde vil vejens udlæg være noteret. Når vejudlægget udgør en del af en større ejendom, vil vejudlægget være noteret med en stiplet linje. I den konkrete sag ses der ikke noteret et vejudlæg på matrikelkortet på ejendommen matr.nr. 12a Gammelby By, Tillitse.

Om en grundejer har vejret, er et spørgsmål om fortolkning af skriftlige eller mundtlige aftaler og dermed som ud­gangspunkt et privatretligt anlig­gende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom.

Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet kan efter privatvejsloven tage stilling hertil. Det kan i tilfælde af uenighed kun domstolene. Men kommunen kan efter omstændighederne administrere en vej efter privatvejslovens regler, indtil privatretlig uenighed er bilagt, eventuelt ved domstolene.

Hverken Lolland Kommune som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan derfor udtale sig om, hvem der har vejret og til hvilke former for færdsel på vejen, der ligger på matr.nr. 12a. Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at politiet med hjemmel i færdselslovens regler kan tage stilling til disse spørgsmål. Vi må henvise dig til at spørge vejejeren eller at få afklaret spørgsmålet ved domstolene.

Færdselsregulering på private fællesveje på landet

De særlige bestemmelser i privatvejsloven om private fællesveje på landet, lovens afsnit II, indeholder ikke bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed kan eller skal godkende vejejerens eller de vejberettigedes ønsker om at regulere færdslen på vejen. Der er således ikke en bestemmelse svarende til § 57 i privatvejsloven, som kun gælder for de private fællesveje i byer og bymæssige områder.Dette begreb er nærmere defineret i privatvejslovens § 3, stk. 1 og 2.

Medmindre færdselsloven indeholder særlige bestemmelser herom, fx færdselslovens standsnings- og parkeringsbestemmelser, §§ 28-30, eller de generelle hastighedsbestemmelser i færdselslovens §§ 42-43a, er reguleringen af den kørende færdsel på private fællesveje på landet et privatretligt anliggende, som i tilfælde af uenighed mellem vejejeren og de vejberettigede må afgøres ved domstolene.

Færdselslovens § 92 finder heller ikke anvendelse på private fællesveje på landet.

Afmærkningen af færdselsregulerende foranstaltninger er derimod et offentligretligt anliggende.

I henhold til færdselslovens § 97, stk. 2, kræver det politiets samtykke, hvis man ønsker at anvende autoriseret afmærkning på en privat fællesvej på landet. Med autoriseret afmærkning forstås den afmærkning til regulering af eller til vejledning for færdslen, som er fastsat med hjemmel i færdselslovens § 95, og som er vist og nærmere reguleret i afmærkningsbekendtgørelserneVejdirektoratets bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning og Vejdirektoratets bekendtgørelse vejafmærkning, Vejdirektoratets bekendtgørelse om afmærkning ved vejarbejder..

Bestemmelsen i færdselslovens § 97, stk. 2, giver endvidere politiet hjemmel til at kræve uautoriseret afmærkning fjernet og eventuelt erstattet med autoriseret afmærkning.

Vejdirektoratet kan ikke udtale sig om, hvorvidt den viste afmærkning er blevet etableret med politiets samtykke, jf. § 97, stk. 2. Det må du spørge politiet om.

I henhold til færdselslovens § 97, stk. 3, skal politiet endvidere godkende opsætningen af bomme eller lignende, hvorved visse former for færdsel forbydes på private fællesveje på landet og rent private veje omfattet af færdselslovens regler.

Denne bestemmelse indebærer, at politiet kan tage stilling til, om bommen skal afmærkes eller belyses på en særlig måde, samt om bommen ved sin udformning udgør en fare for færdslen eller af særlige færdselsmæssige eller beredskabsmæssige grunde er utilrådelig. Færdselslovens § 97, stk. 3, giver ikke politiet hjemmel til at vurdere, om den pågældende vejejer eller vejberettiget materielt er berettiget til at begrænse færdslen på vejen.

Vejdirektoratet kan ikke udtale sig om, hvorvidt en bom eller lignende er blevet etableret med politiets samtykke, jf. § 97, stk. 3. Det må du spørge politiet om.

Vejdirektoratet kan som klagemyndighed efter færdselslovens § 97, stk. 4, ikke pålægge politiet at fjerne en afmærkning, som er godkendt efter færdselslovens § 97, stk. 2 og 3. Vejdirektoratet ville som klagemyndighed kunne ophæve en ulovlig afgørelse efter disse bestemmelser og efter omstændighederne pålægge politiet at genoptage sagen med henblik på at træffe en lovlig afgørelse.

Endelig kan det oplyses, at kommunalbestyrelsen efter privatvejslovens § 14, stk. 1 og 2, skal og kan tage stilling til, om en privat fællesvej på landet er i god og forsvarlig stand i forhold til den lovlige færdsels art og omfang. Hvis kommunen vurderer, at vejen med de færdselsregulerende foranstaltninger, der er etableret, indebærer, at vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel på vejen, kan den kræve vejen istandsat, fx kræve foranstaltningerne fjernet, således at vejen atter er i god og forsvarlig stand.

Nedlæggelse af private fællesveje på landet

Ved nedlæggelse af en privat fællesvej forstås i henhold til privatvejslovens § 10, nr. 13, en beslutning om, at et areal, der er privat fællesvej, ikke længere skal være færdselsareal for anden ejendom.

Private fællesveje, der er taget i brug, må ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens § 72-78. Det fremgår af privatvejslovens § 12, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om en privat fællesvej på landet kan nedlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet beder kommunalbestyrelsen om at tage stilling til spørgsmålet. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage stilling til spørgsmålet. Det fremgår af privatvejslovens § 72, stk. 1.

En forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse efter § 12, stk. 1, er, at der er tale om en privat fællesvej.

Afspærring eller anden trafikregulering på en privat fællesvej, som indebærer, at færdselsarealet kun kan udnyttes med særlig tilladelse, fx en nøgle, eller kun udnyttes af særlige færdselsarter, fx gående og cyklende, udgør ikke en nedlæggelse af en privat fællesvej i privatvejslovens forstand. Der er tale om en færdselsregulering.

Politiets sagsbehandlingstid i aktindsigtsanmodning

I offentlighedslovensLovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen. Administreres af Justitsministeriet. kap. 5 findes følgende bestemmelser om behandlingen af aktindsigtsanmodninger:

§ 36. Bliver der fremsat anmodning om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., afgør denne myndighed m.v., om ansøgningen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed m.v., der har dokumentet i sin besiddelse.

Stk. 2. Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Klage over sagsbehandlingstiden

§ 39. Hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågældende sag.

Stk. 2. Klagen fremsendes til den myndighed, hvis sagsbehandlingstid der klages over. Myndigheden skal, hvis den ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest 7 arbejdsdage efter klagens modtagelse, videresende klagen til klageinstansen med en begrundelse for sagsbehandlingstiden. Ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan klageinstansen undtagelsesvis træffe afgørelse om aktindsigt.

Stk. 3. Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over sagsbehandlingstiden have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet.

Du har oplyst, at du den 19. april 2021 har ansøgt om aktindsigt hos Nakskov Politi. Politiet har ikke besvaret din henvendelse inden for de foreskrevne 7 dage. Politiet har den 10. maj 2021 meddelt dig, at sagen er oversendt til anklagemyndigheden i Næstved.

Under henvisning til ovenstående regler skal vi derfor bede dig om at klage til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over den manglende overholdelse af sagsbehandlingstiderne.

Sanktioner over for politiet og vejejeren

Selvom der er straffebestemmelser i privatvejslovens § 98, kan Vejdirektoratet ikke tage stilling til, om betingelserne for at ifalde straf er til stede, eller til sanktionens størrelse. Disse spørgsmål henhører under anklagemyndigheden, i dette tilfælde Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vejdirektoratet anser hermed dine spørgsmål for besvaret.

Hvis du har opfølgende spørgsmål vedrørende denne udtalelse, er I velkomne til at kontakte mig.

Kopi af denne udtalelse er sendt til Lolland Kommune og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til orientering.

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelser i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..

Venlig hilsen

Ivan Skaaning Hansen